HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E

fra Hagbard og Signe-sagnet, samt et udkast med overskriften »Arkona eller Axels Drape«.154 En tredje af nationalromantikkens store danske digtere, Inge- manns kollega som lektor ved Sorø Akademi, Carsten Hauch har æren for at have bragt Absalon-skikkelsen frem på den danske skueplads. Det var i hans skuespil »Svend Grathe« ( 1 84 1 ) , der ligesom Ingemanns digt tager sin begyndelse ved kilden i Harald- sted Skov (og ender med blodgildet i Roskilde). Absalon optræder her under navnet Axel Hvide som Valdemars fortrolige, en god ven, der giver Valdemar kloge og milde råd og maner ham til tålmodighed:

»Styr dine Lande vel og lær at vente! Thi den der fordrer Frugt i Dag af, hvad I Gaar han planted, han har tabt sit Liv I vejvild Stræben«.

V i ser ham om natten i Roskilde Domkirke, hvor historien taler til ham, og lytter til hans bøn om, at Danmark igen kan nå sin gamle storhed. Han afviser Svend Grathe, der søger at lokke ham bort fra Valdemar og over på sit parti. Men nogen selvstændig funktion i dramaet har Absalon ikke. Han er en bleg afglans af Ingemanns unge Axel Hvide, og Hauch føjer intet nyt træk til hans myte. H. F. J. E STRUP S ABS ALON - B I LLEDE Scm en slags opposition til Ingemanns og Grundtvigs Absalon- forherligelse virker et skrift, som en tredje af lærerne ved Sorø Akademi, historikeren H. F. J. Estrup udgav i 1826. Det er et forsøg på at skrive en Absalon-biografi ud fra en kritisk holdning 61

Made with