HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

A B S A L O N S E F T E R M Æ L E

skildringen af erobringen af Volgast, hvor Absalon siger til Val­ demar: »Saa sandt som Naade du haaber! Vær naadig, Herre og mild!«

Hertil svarer kongen:

»Nu taler min gode Aand«.144

Gennem hele digtet fremtræder Absalon ikke blot som kongens gode ånd, men også som åndens repræsentant, kristenåndens og folkeåndens. Som han rider ind i digtet på vej til Haraldsted, lig­ ner han en drabelig ridder: »Det brede Slagsværd er ved hans Side, Staalbrynjen blinker om høje Bryst;

Den danske Skimmel ham bærer med Lyst. Stridsøksen klirrer ved Sadelknappen« osv.14°

Man bemærker sig, at den berømte lille økse er blevet til en stridsøkse. Men for Ingemann er det vigtigst at fremhæve, at den brynjeklædte ridder er en Herrens mand: »Men hvo ham under Guldhjælmen skuer

Og ser hvor Sjælen i Blikket luer Med stille Styrke, bestemt og rolig, Som med den højeste Gud fortrolig, Han tror at skue i Fyrstedragten, I Vaabenglansen og Ridderpragten, En Kirkens Kæmpe, som, stille, tro, I Verden færdes for Sjælens Ro, Og som kun ruster sin Arm herneden Til hellig Leding for Evigheden«.140 57