HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

G U S T A V A L B E C K

for sig selv, men for Staten, og de Trængende og sine Venner, og Eftertiden«.111 Bemærkelsesværdigt er det i øvrigt, at Vogelius ganske undlader at citere Absalons berømte svar til kejserens udsendinge og nøjes med at skrive: »Han foragter deres Tillokkelser og spotter deres Trusler«.1113 Hans rolle som politiker karakteriserer Vogelius med den morsomme glose »Mellemhandler«, hvorved han forstår mæg­ ler. Udtrykket dækker over en selvstændig og rigtig iagttagelse, en sjældenhed i Vogelius’ skrift. Fædrelandet har, skriver han, efter ham haft »nogle Mænd, som have lignet, men ingen som har overgaaet ham«.112 Den kendsgerning, at der blev udskrevet prisafhandling om Ab­ salon, og at den fremkaldte besvarelser som de her omtalte, tyder på, at man ved overgangen til sentimentalismen og »før-romantik- ken« og i en periode, hvor interessen for nationalhistorien er i vækst, er fristet til at glorificere en skikkelse som Absalons. Det er derfor ikke til at undre sig over, at han i Mallings Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere ( 1 777) træffes i hele syv afsnit, det højeste antal som nogle af de omtalte mænd opnår. Hans jævnbyrdige er her så populære skikkelser som Knud Lavard og Christian IV . Absalon figurerer under følgende kapitler: Kierlighed til Fæd­ renelandet, hvor Malling på grundlag af Saxo skildrer Absalons optræden sammen med Valdemar den Store ved kejser Frederik I ’s hof og den berømte scene under Knud V I, da han giver sit stolte svar til Sigfred af Orlamiinde med en let ændring af den fra Huitfeldt kendte version.113 Under afsnittet Troskab mod Kon­ gen skildres Absalons forsvar for denne i samtalen med Eskild, hvor Absalon stod i knibe mellem den stridbare bisp og kongen. I kapitlet Tapperhed fremdrages sejren over Bugislav, og der hen­ vises til Jacobis og Vogelius’ ovenfor behandlede lovtaler. Kapitlet 46