HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

G U S T A V A L B E C K nævnte sit københavnske slot Axel-Huus og Axel-Wald, men hol­ der dog pladsen åben for en vis skepsis.9' Derimod afviser han klart tanken om, at Absalon har båret navnet Hvide. En stor del af Pontoppidans skildring drejer sig om Absalon som bisp i Roskilde og ærkebiskop i Lund, og han citerer her flittigt såvel hjemlige som fremmede forfattere, der roser den store dan­ ske kirkemand. Pontoppidan opremser hans »Meritæ in seinem geistliche Amte« og hans store fromhed. I omtalen af hans indsats som politiker understreges Absalons evne til at forene de stridende parter og hans store veltalenhed, samt hans højsindede humanitet i krigen over for slagne fjender. I denne forbindelse nævnes det, at mange i ooo skånske bønder, efter at oprøret var slået ned, kun­ ne takke ham for, at de beholdt deres liv: »Weil er dem König um den Hals fiel, und ein Blut-Bad abwandte, obwohl die Bauren ihn mehr als den König erzörnet hatten«.98 Pontoppidan næv­ ner også hans hårdførhed og foragt for legemlig anstrengelse, samt hans lille økse, som han sædvanlig bar i hånden. Den rationa­ listiske Pontoppidan kan kun finde een svaghed hos denne rent uforlignelige mand, nemlig at han, som det fremgår af Saxos for­ tællinger, troede på drømme og andre profetier, men også dette kan tilgives i betragtning af det seculum, i hvilket han levede.99 I Pontoppidans skildring fremtræder Absalon først og fremmest som den ivrige og venerable biskop, dernæst som den usædvanlig kloge statsminister og endelig som den heltemodige general, men vigtigst af alt tillige som en redelig, from, ydmyg og elskværdig privat person.100 Han hævder, at det uden overdrivelse kan siges, at Absalon var »ein Meister-Stück der Natur, ein Wunder seiner Zeit, ein Ausbund der Tugend, Summa von Menschen der aller­ edelste und beste den unser Vater-Land aufzuweisen hat«.101 Vi skal helt op til Hans Olriks store panegyriske udgydelser for at finde et sidestykke til dette, i en afhandling med videnskabeligt sigte.

4 2