HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

G U S T A V A L B E C K Holberg fremhæver bygningen af Sorø Kloster og Kiøbenhavns Slot, »hvilket efter hans Navn blev kaldet Axelhuus, som giver tilkiende, at hans rætte Navn har været Axel«. Om København hedder det i øvrigt med begejstring: »formedelst dets beqvemme Havn har samme Stad taget Tiid efter anden saaledes til, at den ligesom har opsluget alle andre Siællandske Stæder«.94 Om Absalons forhold til historien hedder det bl.a.: »Hvitfeld holder ogsaa for, at han har giordt en Fundatz ved Sorøe-Kloster, at der skulde holdes lærde Mænd, som Dannemarkes Riges Krøn- nike aarligen skulde beskrive, saasom han merkede, hvor stor For­ sømmelse derudi havde været hos Forfæderne, hvilken han og­ saa frygtede at skulde findes hos Efterkommerne, og derudi ikke har taget meget Feil, som sees af Hvitfelds Pathetiske Klagemaal derover«.92 Holberg er i øvrigt den første nyere skribent, der søger at for­ svare Absalons dobbelte gerning som bisp og kriger: »i det øvrige maa ingen lægge denne Mand til Last, at han som Bisp lod sig bruge i Krig; thi det var paa de Tider en almindelig Brug, og blev der neppe holdet noget stort Feltslag, at man jo fandt Bispe og Præste paa Vallstedet med Kaarden i Haanden. Ja , førend Absa­ lons Tiid have Degne commenderet Floder. Det som er aller- merkeligst, er, at Erke-Bisp Christianus af Mayntz blev 1 25 1 af Paven afsatt, allene, fordi han ikke var beqvem til Krig«.93 Om Absalons forhold til Saxo hedder det bl.a.: »de 8 sidste Bøger derimod, besynderligen hans egen Tiids Historie kand holdes for en af de beste Historier, vi have, efterdi Erke-Bispen, igien- nem hvis Hoved alle Rigets Sager gik, forsynede ham med Materia­ ler dertil«.94 Formuleringen af udtalelsen om Bispens centrale stil­ ling er muligvis et vidnesbyrd om, at Holberg har kendt og husket Vedels »summa« til 14. bog (jvf. ovenfor s. 27). I det hele er Holberg en stor compilator, men med personlig­ 40

Made with