HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967
G U S T A V A L B E C K Holberg fremhæver bygningen af Sorø Kloster og Kiøbenhavns Slot, »hvilket efter hans Navn blev kaldet Axelhuus, som giver tilkiende, at hans rætte Navn har været Axel«. Om København hedder det i øvrigt med begejstring: »formedelst dets beqvemme Havn har samme Stad taget Tiid efter anden saaledes til, at den ligesom har opsluget alle andre Siællandske Stæder«.94 Om Absalons forhold til historien hedder det bl.a.: »Hvitfeld holder ogsaa for, at han har giordt en Fundatz ved Sorøe-Kloster, at der skulde holdes lærde Mænd, som Dannemarkes Riges Krøn- nike aarligen skulde beskrive, saasom han merkede, hvor stor For sømmelse derudi havde været hos Forfæderne, hvilken han og saa frygtede at skulde findes hos Efterkommerne, og derudi ikke har taget meget Feil, som sees af Hvitfelds Pathetiske Klagemaal derover«.92 Holberg er i øvrigt den første nyere skribent, der søger at for svare Absalons dobbelte gerning som bisp og kriger: »i det øvrige maa ingen lægge denne Mand til Last, at han som Bisp lod sig bruge i Krig; thi det var paa de Tider en almindelig Brug, og blev der neppe holdet noget stort Feltslag, at man jo fandt Bispe og Præste paa Vallstedet med Kaarden i Haanden. Ja , førend Absa lons Tiid have Degne commenderet Floder. Det som er aller- merkeligst, er, at Erke-Bisp Christianus af Mayntz blev 1 25 1 af Paven afsatt, allene, fordi han ikke var beqvem til Krig«.93 Om Absalons forhold til Saxo hedder det bl.a.: »de 8 sidste Bøger derimod, besynderligen hans egen Tiids Historie kand holdes for en af de beste Historier, vi have, efterdi Erke-Bispen, igien- nem hvis Hoved alle Rigets Sager gik, forsynede ham med Materia ler dertil«.94 Formuleringen af udtalelsen om Bispens centrale stil ling er muligvis et vidnesbyrd om, at Holberg har kendt og husket Vedels »summa« til 14. bog (jvf. ovenfor s. 27). I det hele er Holberg en stor compilator, men med personlig 40
Made with FlippingBook