HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

G U S T A V A L B E C K

står formentlig de tilløb til en karakteristik af Absalon, som fra tid til anden dukker op mellem de mange mere eller mindre drama­ tiske episoder. Allerede i forbindelse med Absalons lykkelige flugt fra blodgildet i Roskilde hedder det hos Saxo: »Således ville lykken ej helt røve Danmark dets genoprejsningshåb, men holdt sin hånd over rigets vordende støtte«.21' Og umiddelbart efter Absalons valg til bisp i Roskilde trækker Saxo hovedlinjerne op for en karakteri­ stik af den nyvalgte bisp: »Straks efter sit valg lagde han for dagen, at han var fuldt så vel viking som bisp og skøttede lidet om at røgte troen i ro og mag herhjemme, når den stod på spil histude. Det er jo også fuldt så god en gudsdyrkelse at slå troens fjender på flugt som at tage vare på kirketjenesten. Bispegården lod han mestendels ligge jævnet med jorden, thi for ret at værne land og rige med trygge vagthold lå han altid på udkig ude ved søen, ofte havde han for skik at søge husly under skovens løvtag, og just fra dette ringe bo rejste han fædrelandets hus af gruset. Også hans vel­ talenhed kom sjællandsfarerne til gode, som de snart fik at mærke; thi på tinge trindt om land, hvor tvistemålene var udartet til vold og kiv, bragte han ved sin rolige ligevægt fredeligere forhold til veje. Så store var hans talegaver, at de, der havde tænkt sig ham som et drog uden mål og mæle, tværtimod måtte indrømme, at det var dem selv, som var de dumme. Om vinteren agtede han det for intet at pløje de islagte vover med snækker, for at landet ikke på nogen årstid skulle savne de nyttige vagthold, eller han, den store fædrelandsven, få ord for at lempe sig efter forholdene. Så­ ledes var han lige så fuldt fædrelandets fader som biskop, lige strå­ lende som hærmand og som Herrens tjener«.30 Som skribent er Saxo den bredt malende epiker, aldrig den psy­ kologiske portrættør. Han indlader sig sjældent på at forme en samlende karakteristik som i det her citerede stykke. Dette forsøg på at skildre den mærkelige dobbelthed i Absalons virke og natur, 16

Made with