HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

E R I N D R I N G E R mit privatliv indskrænket sig til skufferne med mit tøj og mine skolesager samt J/j reol til skolebøger inde på kontoret. På bordet anbragte jeg en lille blomstervase af glas, som jeg gerne købte lidt blomster til, eller jeg plukkede bellis eller violer, når jeg var på skovtur, mest bellis, for de holdt så dejligt længe. Der var endnu to døre i køkkengangen. Den næste gik ind til et smalt badeværelse, hvis forreste del var afskildret til W.C. eller rettere sagt »kloset«. Dette var en stor brunmalet kasse med dob­ belt låg, af samme type som det Soya beskriver i »Min farmors hus«, i kassen var en spand til den mere substantielle del og en vældig potte, der gennem en låge i forsiden sattes ind under en bred tragt til urinen. Hvis der har været nogen form for ventilation, har jeg i det mindste ikke opdaget den. Der brugtes ikke tørvestrøelse, så der må have lugtet ganske gyseligt, men når jeg skal være ærlig, husker jeg ikke noget om dette faktum. Man var vel så vant til det, at man ikke fæstede sig ved det. Naturligvis blev der på et eller andet tidspunkt i løbet af disse mange år indlagt elektrisk lys og W.C. i lejligheden. Jeg husker ikke, hvad år vi fik W.C., men det var, efter at vi havde fået elektrisk lys, og endnu i 1901 brugte vi petroleumslamper; det ses af et amatørfotografi af dagligstuen fra det år. I badeværelset var der en kakkelovn med blankpoleret kobber­ tromle og et almindeligt emailleret badekar. Der fyredes kun op til bad om lørdagen, og så badede de af familiens medlemmer, som ikke var sengeliggende eller forkølede; men det var en meget stor procentdel altid. Min mor tog ethvert bitte host eller nys meget alvorligt, og forbud mod at gå ud og gå i bad var uvægerlig følgen. Derfor gik det med adgang til bad for de raske, skønt kakkelovnens kapacitet ikke var overvældende. Det hjalp jo også, at vi havde ordre til at gå to og to i det samme vand. Langt værre var det med

1 69