HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

0

Z E L I A N. A N D R U P

hængt med prismer. Klunkefrynseraseriet kan altså også give sig udslag i glas! Men når lysene strålede i dem, fandt vi dem meget smukke. Svarende til piedestalerne var et af stuens større møbler, et »salonskab« med sorte fyldinger i de to døre, der var prydede med udskårne relieffer af et par græske eller romerske gudinder i lysere træ. Dette møbel endte foroven med et stærkt forsiret top­ stykke med spejl ind mod væggen og små hylder til siderne og en ganske lille hylde øverst. På selve skabet stod en af husets fineste ting, en meget stor sølvskål på fire ben som ørnekløer, der fatter om en kugle. I begge ender af den ovale skål var en hank som et ørnehoved med en svær sølvring i næbbet. I skabet gemtes blom­ stervaser, krystal og sølvskåle og andre fine ting, som kun kom frem til selskaber. Ved det sidste vindue og ind mod væggen til barneværelset stod min mors skrivebord, et typisk dameskrivebord med svajede ben og en plade med ringe plads til skriveri og megen plads til nips. På pladen havde min mor et gennembrudt messingskrivetøj med to blækhuse, en skrivemappe og en skål af mat glas i form af en vaskebalje. På skrivebordshylden stod en masse forskellige herlig­ heder. Hvor jeg elskede de små udskårne køer, med de usandsyn­ ligt tynde ben, der travede afsted med deres Schweizerhyrde på et sort ibentræsfodstykke og under en glaskuppel, der forneden havde en violet chenillesnor. Og den forgyldte hvalfisk af udskåret træ, som kunne lukkes op, og i sit indre gemte en lille forgyldt og skællet fisk af sølv med bevægelig hale og røde glasøjne; den kunne også lukkes op, og indeni var der vat, som lugtede dejligt. Der var lyse­ stager og eaudecologneflakoner og to søde, små hunde af hvidt me­ tal, den ene liggende, den anden stående. De var mine specielle venner, og det lå ikke udenfor mulighedernes grænse at låne dem lidt at lege med. De andre sager var absolut tabu.

1 5 4