HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

E R I N D R I N G E R lig«, sagde min mor, og hun vidste, hvad hun talte om. Men han ville ikke have nogen ved siden af sig under udførelsen af dette højtidelige hverv, og han ville have cognac til saucen. Meget ofte var det Ejberg, som hentede os, når vi som små var til selskaber og baller. Vi kunne godt lide ham, og han var altid rar imod os, selv om vi grinede af hans overskæg. Blandt andet skulle han vække Holger, når han skulle i skole. Det skete ved, at han stak sit runde hoved ind ad døren og høj­ tideligt forkyndte: »Nu er det atter dag i Danmark!« Dette sagde han hver morgen præcis kl. 7, uanset om det var vinter eller sommer. Fra forkontoret førte en dør midt i værelsets bagvæg ind til »onkel Asmussens« kontor. Sådan kaldte vi ham, skønt der ikke var fjerneste familieforbindelse. Hans kontor var yderst beskedent møbleret, og passede godt til denne mand af spartanske vaner. Skønt der på den tid gik en hesteomnibus fra Frederiksberg, faldt det ham aldrig ind at bruge den. Han gik hver morgen i al slags vejr den lange vej fra Ceresvej, hvor han havde sin villa, og ind til kontoret. Jeg mener også, at han gik hjem. Hans spisevaner var ligeså enkle. Sin frokost fik han sammen med min familie; hans yndlingsret var stegt flæsk med stuvede kartofler, men efter den lille varme ret spiste han aldrig smørrebrød med forskelligt pålæg, som de andre ved bordet. Han talte 5-6 stykker franskbrød op og lagde dem i en stabel ved siden af sin tallerken, og dem spiste han uden smør, men med appelsinmarmelade. Han var en meget varmhjertet mand og en fremragende jurist. Sans for humor manglede han ikke, hvilket en dag gav sig et besynderligt udtryk. Han havde været i retten i en sag mod en byggesvindler, og da han kom ind til frokost, spurgte min far, hvordan sagen var for­ løbet. Onkel Asmussen grinede bredt, gned sig i hænderne og svarede: »Jeg fik da defenderet den slubbert et par ekstra måneder til«. 10* 147