HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

S I G U R D J E N S E N urimeligt. Hvis epidemien var kommet, måtte man, som man havde gjort tidligere og kom til at gøre mange gange senere, have klaret sig med interimistiske hjælpemidler (telte, barakker, even­ tuelt nødlazaretter i skoler o.lign.). Meldahl søgte at komme Fen­ ger til hjælp, dels ved at påpege, at det hele kun drejede sig om en overskridelse på ca. 26.000 kr., og at kommunen havde fået nogle gode og solide hospitalsbygninger, som den ville få glæde af, dels ved at søge at vælte en del af skylden over på borgmesterens medarbejdere. Han sagde herom, at han ville »gjentage et Ønske, han oftere havde udtalt, nemlig at de Embedsmænd, der arbeide under Borgmestrene, meget omhyggelig ville følge de Udtalelser, der falde i Forsamlingen. Det vilde være en stor Lettelse for Borg­ mestrene, der have saa store Sager paa sig, naar deres Embeds­ mænd i forekommende Tilfælde kunde minde dem om, hvad der er foregaaet i Salen, og henvise til Udtalelser, som kunne gjøre det nødvendigt at gjøre Et og Andet om.« Det er vel tvivlsomt, om disse udtalelser, der indirekte rummer en erkendelse af, at nu var Fenger blevet så affældig, at det kneb for ham at klare embedet, har været til nogen synderlig hjælp, og Herforth kunne derefter tildele Fenger dødsstødet ved under forsamlingens hørråb at ud­ tale, at det var beklageligt, at borgmesterens oplysninger var man­ gelfulde, og at han håbede, at den fulgte fremgangsmåde nu var blevet således imødegået, at man ikke skulle være udsat for at se noget lignende i fremtiden.57 Fenger drog konsekvensen af denne uheldige sag og søgte sin afsked som borgmester under henvisning til alder og svigtende førlighed. Han trådte tilbage ved udgangen af februar 1883. Den 12. december 1882 var han blevet ramt af endnu et slag af skæb­ nen. Han havde mistet sin hustru Ida Louise, f. Plockross. Selv døde han det følgende år (2 1. september 1884). I og for sig var hans borgmestergerning også nu bragt til en logisk afslutning. En 136