HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

S I G U R D J E N S E N Det kan derfor ikke undre, at han former sin kritik af Fenger ret forsigtigt. Der er næppe tvivl om, at Fenger havde både meget ringe evne og meget ringe vilje til samarbejde med magistrat og borgerrepræsentation. Hans respekt for andres indsats og evner var meget beskeden,52 herfra dog undtaget ganske enkelte mænd, som han helt følte sig på linie med, i første række Meldahl og (udenfor borgerrepræsentationen) Krieger. Forholdet til dem var præget både af respekt og stor tillid. Hans holdning til kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer var hyppigt arrogant, nu og da betragter han dem med smilende over­ bærenhed, og ikke helt sjældent optrådte han overfor dem på en måde, som ikke tyder på nogen større psykologisk indsigt. Således skriver han i det før citerede brev til Meldahl af 4. oktober 1875: »Borgerrepræsentationens Forhandlinger har været jævnt kjede- lige. Jeg snød dem da for det sædvanlige Gilde paa Bidstrup, og fik det nødvendige Brænde udvist uden deres Medvirkning.« At den nye finansborgmester berøvede borgerrepræsentanterne deres traditionelle brændeudvisningsskovtur til kommunens skove ved Bidstrup, kan næppe have været særlig gavnligt for klimaet imel­ lem forsamling og borgmester. Skovturstraditionen blev da også genoptaget.53 I samme brev fremkommer han iøvrigt med en af sine karakte­ ristiske let ironiske bemærkninger om sine medmenneskers dårskab. Han skriver: »Ehlers har havt en Besvimelse eller saadan Noget, som satte stor Skræk i Byens Indvaanere, som troede, at det var ude med ham; det var yderst pudsigt at see, hvor betagne netop de Personer blev, som have skumlet stærkest over ham. Heldigvis rettede han sig meget snart derefter, saa Skrækken blev ikke lang­ varig.« Borgmester Ehlers nyder i det hele taget godt af Fengers særlige bevågenhed. 25. maj 1878 hedder det i et brev fra Fenger til 132