HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

S I G U R D J E N S E N til byggegrunde. I begyndelsen fik køberne ret frie hænder til at udnytte det købte. Først efter at der i 1875 var kommet en ny bygningslov, blev der sat en bremse på den alt for tætte bebyggelse, men da var ulykken allerede sket, bl.a. i Nansensgadekvarteret, der var blevet bebygget i 1870’ernes første år, og hvor de snævre gårde til fulde viser, hvor hårdt man gik frem. I årene 1875-83, hvor Fenger som finansborgmester står i spid­ sen for realiseringen, sker der ikke nogen særlig voldsom udvik­ ling. De skarpe og bitre drøftelser om gadebredder o.lign. fra 1870’ernes første år var nu et overstået stadium. Krisetiden be­ virkede i det hele taget, at udviklingen gik noget langsomt. Det kan have fremkaldt en vis frygt hos kommunalbestyrelsen for, at det skulle blive svært at komme af med grundene. De blev i al fald solgt på vilkår, der var særdeles favorable for køberne.49 Marcus Rubin, som var sekretær for udvalget vedrørende realise­ ringen i Fengers tid, fortæller, at de øvrige medlemmer almindelig­ vis rettede sig efter ham, og det var dog ellers så stædige og selv­ bevidste folk som Ehlers, Julius Thomsen og Herforth. Rubin siger herom: »Naar Fenger havde lagt en Sag for, noget bredt, docerende, med en Argumentrække, i hvilken Selvfølgeligheder og det omdisputerlige fulgtes saa broderligt, at videre Tale om Tingen syntes ganske overflødig, da var det, som naar et Dækken kastes over Hovedet paa en Hest, der begynder at vise Uro - mens den lempeligt kæles for, falder den under Dækkenet lidt dirrende til Ro - , og med affabel Mine kørte Fenger, efter at have dikteret mig Resolutionen, videre til næste Sag på Dagsordenen.«50 En virkelig pionerindsats gjorde Fenger ved at få sat den kom­ munale statistik i gang. Statistik, specielt medicinalstatistik, havde lige siden ungdommen været hans særlige interesse, og han var nu så heldig at finde en dygtig statistiker til opgaven, nemlig den unge Marcus Rubin. Denne tiltrådte allerede 1. maj 1875 som 130

Made with