HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

S I G U R D J E N S E N

støtte sit standpunkt med sin autoritet som forhenværende over­ læge. Situationen på Kommunehospitalet var forbedret, efter at den »blandede« afdeling, som nævnt, var blevet afløst af en rent ki­ rurgisk, der kunne aflaste i . afdeling, og efter at den stærkt ønske­ de afdeling for sindslidende (6. afdeling) var blevet oprettet. Begge dele var sket i 1875. Tilbage stod det lejlighedsvis meget stærke pres af epidemiske patienter. Epidemihospitalet på Blegdamsvej var under bygning, men tempoet var langsomt, og den økonomiske situation nødvendiggjorde en foreløbig nedskæring af de oprinde­ lige planer. Det langsomme tempo i dette arbejde behagede ikke Fenger, og han, der som læge altid først og fremmest havde været hygiej- nikeren, måtte med megen ængstelse overveje, hvad stadens styre skulle gribe til, hvis der kom en stor epidemi. Foruden de vanske­ ligheder, den økonomiske situation beredte ham i denne sag, havde han en klods om benet, der må have ærgret ham usigeligt. Han var, mærkeligt nok, ikke formand i udvalget om sagen om opfø­ relsen af Blegdamshospitalet. Det var derimod borgmesteren for 3. afdeling, forsorgsafdelingen, H. A. V. Knudsen. Man erindrer sig i denne forbindelse, at hospitalsvæsenet i 1862 var blevet flyt­ tet fra 3. til 2. afdeling. Forsorgsafdelingen har vel følt en vis trang til stadig at være i kontakt med hospitalsproblemerne, og magistraten som helhed har givetvis følt en stærk tilbøjelighed til at sætte en bremse på den foretagsomme og selvbevidste borgmester Fenger. Men Fenger havde også sine venner og forbundsfæller. Hans nærmeste ven i borgerrepræsentationen var utvivlsomt Meldahl, og et andet medlem af forsamlingen, professor, dr. med. Frantz Howitz, Nordens første gynækolog og underlivskirurgiens grund­ lægger i Danmark, måtte af rent faglige grunde nære samme be­

1 2 4