HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

S I G U R D J E N S E N sig ud af arbejdet i borgerrepræsentationen. I efteråret 1873 blev han valgt til medlem af det vigtige budgetudvalg, men bad sig fri­ taget,17 og efter nytår 1874 udtrådte han helt af forsamlingen; dog vedblev han at sidde i enkelte kommunale kommissioner, hvis ar­ bejde han havde taget livlig del i, og som var så langt fremme med deres arbejde, at et skifte ville være uheldigt. Det drejede sig dels om en kommission til skolevæsenets omordning, dels om et fælles­ udvalg, der behandlede spørgsmålet om et epidemihospital.18 - Men skattebogen viser, at hans indtægter i disse år reduceredes med mere end en trediedel. Den nyvalgte borgmester Schlegel fik nok at se til. Årene umid­ delbart efter 1870 var tider med et stigende prisniveau, og ikke mindst året 1873 var et dyrtidsår. Det kneb for folk med små ind­ tægter, deriblandt også mange af Københavns kommunes funk- donærer. Professor C. C. Brix udtalte uimodsagt i borgerrepræ­ sentationen, at mange kommunale funktionærer måtte stifte gæld for overhovedet at kunne eksistere. Som eksempel nævnede han de kommunale lærere.10 Kommunalbestyrelsen bødede på dette ved at bevilge en række dyrtidstillæg, men forslagene herom havde ingen let gang gennem forsamlingen. Et medlem, sadelmagermester P. C. Olsen, bemærkede således syrligt, at pengene jo skulle tages ind gennem indkomstskatten, »der tynger haardt paa de fleste af Skatteyderne, idet de lide under den samme Dyrtid som Embeds- mændene«.20 (Indkomstskatten svaredes i disse år med ij/2-3 pct. af indkomsterne, dog ikke af de mindste, der var helt skattefri). Helt galt var det, at magistraten i april 1874 havde udbetalt et dyrtidstillæg, uden at der forelå en formel bevilling fra borgerre­ præsentationen. Det blev skarpt påtalt, og Schlegel måtte - noget mat - erkende, at det ikke havde været korrekt at udbetale disse penge, »men Magistraten havde dog ikke taget i Betænkning i dette Tilfælde, som den saa ofte maa gjøre, paa eget Ansvar at udbetale 112