HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1967

G U S T A V A L B E C K

krigen til Knud V I - og da navnlig fra det tidspunkt, hvor der er mulighed for, at Absalons erindringer kan have inspireret teksten - har et stærkere præg af oplevelse og kendskab til enkelthederne end hele den øvrige fremstilling og afføder faktisk kun ganske få steder et udtryk eller en sætningsperiode, der med lidt god vilje giver anledning til formodning om brug af skriftligt forlæg. I sin fortale gør Saxo med retorisk livfuldhed og humanistisk ydmyghed rede for de kilder, han har anvendt, og i denne sam­ menhæng nævner han udtrykkelig Absalon. Efter at have rost de flittige islændinge, »hvis skatte af sandsagn fra svundne tider« han flittigt har rådspurgt til »en ikke ringe del« af sit værk (sandsyn­ ligvis oldtidshistorien), fortsætter han som følger: »Fuldt så meget har jeg taget efter Absalons frasagn og har troligt stræbt nøje at nemme og flittig at optegne, både hvad han selv har øvet, og hvad han har fortalt mig om andres id; thi hvert et ord af den ærvær­ dige mands mund har jeg holdt i hævd som en himmelsk lær­ dom«.3 Selv om slutningen på denne svada har en ren retorisk klang, kan realiteten i Saxos udsagn, nemlig at han flittigt har op­ tegnet Absalons fortælling om, hvad han har øvet og om andres id, ikke drages i tvivl. Absalon har selv ydet sine væsentlige bidrag til udformningen af sit litterære eftermæle, sin myte. S V E N A G G E S E N OG S AXO Saxos kollega, Sven Aggesen, nævner i sin korte Danmarkshistorie Absalon to gange og kun den ene gang i forbindelse med krigeriske bedrifter. Han har som øjenvidne overværet Absalons erobring og udslettelse af Jomsborg (Ju lin).4 Svens lille Danmarkshistorie er en skildring af Danmarks konger, og hans beretning om tiden efter borgerkrigen har kun eet sigte: Valdemar den Stores og Knud V I ’s forherligelse. Det andet sted, Sven Aggesen nævner Absalon, er ved

8