HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

M I L I T Æ R E B Ø R N E S K O L E R I K Ø B E N H A V N et stort tab såvel for Plejehuset som for varemagasinet, men fabri­ kationen af restbeholdningen af hør ville tage lang tid, og kollegiet foreslog derfor, at man skulle sælge lagrene af lærred, hør og red­ skaber ved offentlig auktion, og denne indstilling blev tiltrådt. Der var imidlertid indledt retslige undersøgelser af Pfluegs administra­ tion, og da de trak i langdrag, indstillede overdirektionen direkte til kongen, at man af hensyn til Pfluegs fortjenstfulde virke efter- gav ham gælden. Kongen bestemte 2. maj 1781 , at denne indstil­ ling skulle forestilles ham med det allerførste, og 27. juni 1781 blev gælden eftergivet ham. Undersøgelsen mod Plejehusets administration fortsattes dog stadig af en kommission, bestående af generalmajor Carl Johan Christian Bessel, justitsråd Søren Engelbrecht og kancelliråd Ras­ mus Hansen. Denne undersøgelse førte til, at Pfluegs næstkom­ manderende skød sig i maj 1782, og Pflueg blev fjernet, men fik dog senere på året en årlig pension på 800 rdl. Indtil videre fort­ satte kommissionen med at administrere Plejehuset, men har vist brugt kaptajn Johan Caspar Gerhard til inspektør.30 Grønlandske Handel var allerede 1781 flyttet fra Almindelig Hospitals bygning til Christianshavn, og Østersøiske Kompagni overtog bygningen. Men 1785 fik det ordre til at aflevere kom­ plekset til Almindelig Hospital, der samme år kunne flytte ind i sin gamle bygning og rømme Sølvgadens Kaserne. Det gjaldt nu om at skaffe bolig for Christians Plejehus, og her trådte landgrev Carl af Hessen hjælpende til. Som guvernør over hertugdømmerne boede han på Louisenlund ved Sliens store Bredning, og han havde overtaget nogle store fabriksbygninger i Eckernførde efter kancelli­ råd Johan Nicolaj Otte. Herned flyttedes de fleste af Christians Plejehus’ beboere ligeledes 1785. Under Carl af Hessens protektion blev det en mønsteranstalt på højde med det bedste i udlandet, så­ 59

Made with