HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

M I L I T Æ R E B Ø R N E S K O L E R I K Ø B E N H A V N og Enkekassens til 51.834 rdl., der tilsammen gav 24.189 rdl. i rente, men kassernes udgifter beløb sig til 25.195 rdl., så kasserne havde et samlet underskud på 1005 rdl. Dertil kom, at der i nær fremtid skulle finde en reduktion sted ved rytteriet, hvorved kas­ serne ville komme til yderligere at underholde 165 personer, hvilket ville forøge underskuddet med c. 2000 rdl. Krigshospitalet gjorde opmærksom på, at i følge dets fundatser af 1658 og 1682 havde det kun pligt til at understøtte mænd, som formedelst alderdom, blessurer, svaghed eller lang tjenestetid var aftakkede. Men folk, der kun havde tjent få år i henhold til deres kapitulation, eller var afskedigede på grund af slet opførsel o.s.v. og derefter havde levet af civilt arbejde, var udelukkede, og det samme gjaldt kvinder og børn. Hvad Enkekassen angik, var den oprettet 1707, men skulle kun udrede pensioner til officersenker. Skulle kasserne overtage alle militære fattige, måtte man sørge for dem, der ikke var i stand til at tjene til deres livs ophold, medens de arbejdsdygtige kunne af­ gives til rasp- eller børnehuset mod en delvis betaling af deres kost, fratrukket eventuel fortjeneste. Der omtales, at der i 1 7 1 9 blev op­ rettet en bajfabrik, der beskæftigede nogle hundrede arbejdere, og i 1732 kom godt 50.000 pd. bomuld fra St. Thomas. Skulle kasserne overtage kvinder og børn, ville de fremsætte for­ slag om de fornødne skolers indretning og ungdommens undervis­ ning. Ville man beskæftige de fattige militære ved manufakturer eller lignende, måtte kasserne bede om at få særlige forstandere til at lede dem i stedet for at skulle belaste de i forvejen stærkt op­ tagne embedsmænd. Endelig bad de om en gang for alle at få fast­ slået, hvem der egentlig skulle forstås ved ordene »militære fattige«. Søkvæsthuset var helt anderledes faren. Ved oprettelsen den 13. juli 1683 omfattede dets kasse kun folk, der var kvæstede i krig, men efterhånden var dets opgaver blevet udvidet på følgende måde:

3 i

Made with