HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

E R I K R A F N

sikbilag, de såkaldte Intelligentz- blätter. I nr. 5 fra 3. februar 1820 havde Rossini skrevet en selvbio­ grafi, som Proft benyttede som kilde. Da »Barberen« havde premiere i Paris 18 19 , gav tidsskriftet en sønderlemmende anmeldelse, og i nr. 20 fra 1823 optog det et anti- rossinimanifest udfærdiget af kom­ ponisten Ludwig Spohr, som er­ klærede al italiensk opera krig på liv og død. 13. Thomas Overskou: Den danske Skueplads, 4. del, s. 639-40. 14. Citeret efter Carl Thrane: Danske Komponister, København 1875, s. 3 2 . 15. Brevet er i sin helhed citeret i Thranes Danske Komponister, s. 153. Anekdoten om manden og vagtparaden er en vandrehistorie: i 2det brev fra Berlin den 16. marts 1822 har Heinrich Heine den selv samme historie (se H. Heine: Sämtliche Werke, Taschen­ buchausgabe ved H. Kaufmann, München 1964, bind 6, s. 150 f.). Anekdoten er her overført på Spontinis musik. Heine var i øv­ rigt Rossinitilhænger, og han men­ te, at de af hans landsmænd, som ikke kunne lide Rossini, burde straffes med i det næste liv i evig­ heden at høre Johan Sebastian

Bachs fugaer, se Reisebilder I II, Reise von München nach Genua, kapitel X IX (Sämtliche Werke, bind 5, s. 207 f.) . 16. Thrane: Danske Komponister, s. 1 1 7 . 17. Adam Oehlenschläger: Erindrin­ ger, København 1850 -51, 4. bind, s. 36-44. 18. Oehlenschlägers Digterværker og Prosaiske Skrifter, København 1852, bind 2 1, s. 208-12. 19. Oehlenschlägers Erindringer, bind 4 -j s. 4o• 20. I 1825 kom et italiensk operasel­ skab til New York bl.a. med Ros­ sinis ven, sangeren Manuel Garcia og hans datter sangerinden Maria Malibran. Man opførte først »Bar­ beren« og dernæst Mozarts »Don Juan«. Forestillingerne var arran­ geret af Mozarts gamle librettist Lorenzo da Ponte, der var havnet som boghandler i denne by. Fore­ stillingerne gjorde stor lykke, men der opstod en hidsig strid mellem de tyske og italienske indvandrere, som hver for sig holdt på sin blandt de to komponister. Uanset sin egen fortid holdt da Ponte på Rossini, som han dog mente havde fortjent en bedre librettist. Se herom i Lorenzo da Pontes me­ moirer i Hasselbalchs kulturbi­ bliotek, bind 148, s. 57.

154