HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

F R Ø K E N F R E D E R I C A L O U I S E E R N S T Men, hvad advocatus regius angik, ville hun selv belønne hans umage, når hun fik at vide, hvad han ved rettergang havde ud­ rettet, da hun syntes, at det beløb, Seybeck var dømt for, var for ubetydeligt for hende. Hun antog, at summen kun vedrørte de penge, som Seybeck incasserede og i så mange år gjorde sig til gode med, »medens jeg har maattet udstaae Mangel, ihvertfald, og For­ trædeiser ieg aldrig kand forvinde«. Så ville hun ydmygt bede »Hans Excellense og høie Herrer« befale advocatus regius at anlægge sag som forhen imod Seybecks forsømmelse, dels med hensyn til et skib, der ved skøde og pantsætning tilhørte hende, og som på røverisk måde var blevet bortført og solgt af Seybeck, som rejste til St. Thomas for at incassere pengene af det ulovlige salg. Dels for at lade Gravenhorst sælge en gård på St. Thomas, som var pantsat til frøken Ernst, uden at hun fik betaling derfor, og ende­ lig for ikke at have rykket Gravenhorst for de ubetalte penge, han skyldte hende. Hun sluttede med, at de høje herrer sikkert ville have godhed for hende, »da jeg mener Hans Mayestæts allernaadigste Ordre til Regeringen indeholder en Paatale at inddrive min Fordring hos Seybeck i Hans Mayestæts allerhøieste Navn. Endvidere ved Re­ geringen i Vestindien at foranstalte Sag anlagt mod afg. Seybeck for hans ulovlige og uforsvarlige Forsømmelse«.109 Kollegiet skrev den 7. juli 1780 til frøken Ernst, at de ikke mere ville befatte sig med hendes fordringer i Vestindien. Til sidst sluttede denne lange sag med et brev fra frøken Ernst den 29. juli 1780, hvori hun bad kammeret (d.v.s. Det vestindisk- guineiske Rente- og General-Toldkammer) skrive til regeringen i Vestindien om at udlevere de dokumenter, der vedrørte hendes sag, til skifteforvalter Edvard Colbiørnsen, som havde antaget hen­ des kommission selv eller ville overgive den til en anden pålidelig mand og »nu tilsee hvorledes min Velfærd som en fattig, forurettet

133