HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1966

F R Ø K E N F R E D E R I C A L O U I S E E R N S T nok. I kammeradvokatens skrivelse den 23. april 1772, hvor han gør rede for Gravenhorst’s bos tilstand, hedder det: »deels ogsaa paa de Folks Tilstand, hvor hun har Penge til gode for Slaver«.48 Slavehandel var et farligt foretagende for dem, som ikke kendte nok til handelen. Man kunne tjene mange penge, hvis man var heldig; men var man uheldig, kunne det gå, som det gik det Guineiske Handels Societet, der var det samme som det under Bargum og Gustmeyers Enke bestående Slavehandels Societet, der fik en octroi 18. marts 1765. Societetet havde fået overladt forterne Christiansborg og Fredensborg med tilhørende loger på Guinea- kysten i 1765, men handelen betalte sig ikke.19 Direktør Frederik Bargum måtte forlade landet efter nogle uhel­ dige pengetransaktioner. Så uheldigt gik det dog ikke for frøken Ernst. Men situationen var alvorlig nok. Fra St. Thomas erklæ­ rede bogholder Jens Gerner, der havde med dødsboet at gøre, »at Boet bliver fallit og ingen Betaling er at vente. Imidlertid er Skiftet endnu ikke sluttet«.50 Det er mærkeligt, at hendes foretagende brød sammen netop på det tidspunkt, da slavehandelen var i rivende udvikling. Man har tal, som illustrerer slavebestandens vækst på St. Croix med matriklerne som kilde. Den store tilvækst begyndte efter statens overtagelse af øerne i 1754. Her vises antallet af negere på hele øen St. Croix i de følgende år: 1758 1766 1775 1786 1792 1803 11.807 I 7*I 97 23-3^4 22-°9521.840 26.527 Det vil ses,at tallet for 1758 til 1766 varpænt stigende, medens fra 1766 til 1775 antallet viser en næsten explosionsagtig udvikling, for så at nærme sig en mere rolig tendens. Måske var det hollænderne med deres hårde konkurrence, der næsten beherskede al handel på øerne, som var skyld i Graven-

1 0 5