HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965
E G I L S K A L L
eddike, glasgalle og borax kan forklares som værende tilbehør til lodning, men spansk salt, operment, vismut, tjære, beg, harpiks, antimonforbindelser, hammerskæl, skedevand, sølverglød, svovl og tartari (vinsten) er ting, hvis anvendelse i et kandestøberværksted, hvad fabrikken i realiteten var, ikke står ganske klar. Det ovenfor nævnte operment er et handelsnavn, afledt af auripigment, for et arsensulfid, der anvendtes til gul farve. Her er dog mest af interesse, at operment let lader sig reducere til arsen. Det er almindeligt kendt, at arsen indgik som bestanddel af visse hvide legeringer, navnlig hvidkobber, der, inden man blev klar over dets overordentlige giftighed, endda er blevet anvendt til frem stilling af spiseredskaber, og Jonsch kan meget vel tænkes at have eksperimenteret med sådanne hvidkobberlegeringer, han havde jo før udtalt sig om »Printz-Metal«. I tinlegeringer virker arsen uhel digt ved at forårsage sprødhed. Også antimonforbindelser blev ind købt til fabrikken. På grund af forkortelser i regningen lader det sig ikke gøre med sikkerhed at fastslå, hvilke der har været benyttet. Den mest almindelige, svovlantimon eller spydglans, afgiver anti mon ved opvarmning under tilstedeværelse af jern eller jernilte, for eksempel hammerskæl, som også blev indkøbt.00 Antimon indgår sammen med tin i det såkaldte britanniametal; det giver hårdere og hvidere varer end det almindelige, af tin og bly legerede kandestøbermetal. Denne anvendelse af antimon var på Jonschs tid kendt. De stockholmske kandestøbere opgav i 1739, at antimon kostede 24 daler skålpundet,00 men hvis Jønsch selv har kunnet fremstille antimon ud fra et billigere råmateriale, har han haft en betydelig fordel, og hans hemmelighedsfulde væsen er alene af den grund forståeligt. Vismut, som flere gange er indkøbt, var også på den tid kendt som tilsætningsmiddel til tin og bly. Dels kan man ved hjælp af vismut fremstille særdeles letsmeltelige legeringer, velegnede til lodninger, dels kan der, ved yderligere til-
76
Made with FlippingBook