HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

E G I L S K A L L punkt erhvervet sig en del erfaring i omgang med projektmagere, efter at staten flere gange havde tabt betydelige summer på luft­ kasteller. Nu ville man i hvert fald ikke lade sig tage ved næsen. Jonsch klagede først, den 8. januar 1742, sin nød til magistra­ ten,42 hvor han mente at have et krav. Det var på dens initiativ, han havde arbejdet, og han havde i tilstrækkelig grad udfærdiget prøver og gjort rede for leveringsprisen. Hvad fabrikationshemme­ ligheden angik, så mente han ikke, at man med rimelighed kunne forlange, at han skulle røbe den. I øvrigt skulle han hver uge betale løn til en svend, som ikke måtte tjene penge til ham. Ville magi­ straten måske overtage fabrikken? Og kunne han i så fald få det for den, man havde lovet ham? Hvis det ikke var magistratens me­ ning at drive fabrikken, ville han godt selv gøre det på egen risiko; så bad han bare om at få et privilegium dertil, med ret til at holde svende og med ret til at sælge til hvem som helst, så han ikke be­ høvede at have noget med kandestøberne at bestille. Kunne man ikke bestemme sig til enten det ene eller det andet, måtte man have ham undskyldt, hvis han henvendte sig andetsteds med fabrikken, »wo mein fortun am besten machen kann«. Inden den 10. januar ville han gerne have endelig besked, for det var den sidste termin for opsigelse af hus og tjenestefolk. I modsat fald så han sig nød­ saget til at rejse. Han gjorde dog ikke alvor deraf, og det var vel også blot ment som en trussel for at få fremtvunget en afgørelse, så han både kunne beholde sin fremstillingshemmelighed og få penge ud af foretagendet. Magistraten reagerede på skrivelsen ved at kalde Jonsch op på rådstuen, hvor han mødte den 15. januar 1742. Så vidt der kan skønnes ud fra et notat i resolutionsprotokollen, over­ lod magistraten fra nu af den detaillerede behandling af sagen til et enkelt magistratsmedlem, justitsråd Frederik Holmsted. Dette notat er ikke noget referat af mødet på rådstuen, det melder blot, at

60