HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

E G I L S K A L L udtalte han, at den skulle være den samme, hvad enten hans tin forlangtes leveret i klump eller formstøbt i fade og tallerkener, dog ikke afdrejet. Han havde kalkuleret ud fra en pris på bly og tute- nage, som han mente senere kunne falde. Således var tutenagen beregnet til 16 skilling pundet, men skulle kunne fås for 10 skilling. Han påstod ikke alene at være i stand til at forsyne kandestøberne med metal, men også resten af riget, og endda at kunne levere til eksport. Den 3 1. oktober 1741 holdtes møde på rådstuen,3S hvor både ol­ dermanden og Jonsch var til stede. Oldermanden havde en del spørgsmål til Jonsch. Hvis ikke dennes metal kunne støbes i sten­ eller messingforme, kunne det ikke bruges, for hanke, tepotter og andre småting kunne ikke støbes i lerforme; dertil skulle anvendes messingforme. Kandestøberne brugte ellers også almindeligvis tin­ eller blyforme. Priserne havde oldermanden intet at erindre imod, blot så han gerne, at den fineste kvalitet måtte koste 22 skilling pundet ligesom det engelske tin. Hvis forarbejdet tin ikke mere blev indført (kandestøbernes ønskedrøm), kunne der behøves dobbelt kvantitet råmateriale, hvilket beregnedes til 100 skippund (16 tons) årlig. Et stempel måtte bringes til veje »for at befordre de- biten (afsætningen) af det danske tin«. Jonsch havde svar rede på alt dette. Ganske vist kunne fade og tallerkener, der skulle fabrikeres af hans metal, kun støbes i ler­ forme, men han vidste, hvordan sådanne lerforme skulle fremstilles, og den kunst ville han gerne lære fra sig. For øvrigt var han også villig til at levere færdigstøbte fade og tallerkener i stedet for blokke, uden videre betaling. Småtingene kunne støbes i alle slags forme. Jonsch blev af magistraten spurgt, om han ville være i stand til at levere 100 skippund metal årlig, hvis bly og tutenage blev leve­ ret ham; hvad omkostningerne ville være for fabrikkens indretning, hvor meget han til dato havde bekostet, og hvor stor »pension«, 58