HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

E G I L S K A L L idet der henvistes til resolutionen fra året før, at daglig erfarenhed viser, at det af kandestøberne forfærdigede tinarbejde er så ringe, at »indvånerne ilde dermed vorder forsynede«, hvilket til dels skal komme deraf, at kandestøberne ikke forstår at betjene sig af det såkaldte tutenage. Det pålagdes derfor magistraten at indkalde kandestøberne og tilholde dem såvel at gøre bedre arbejde som at lægge sig efter at benytte sig af tutenage. Magistraten skulle afæske dem svar, om de ville forpligte sig hertil inden en vis tid. Inden vi går videre med den foreliggende sag, er det nødvendigt at bringe enkelte oplysninger om det førnævnte tutenage. Det var en af de dengang anvendte betegnelser for zink, importeret fra Ostindien eller Kina.8 En anden almindelig benævnelse var speau- ter, på engelsk spelter. Interessant er det i den forbindelse, at de stockholmske kandestøbere, der havde søgt om at få indført forbud mod import af udenlandske tinvarer, af det svenske kommerce- kollegium i 1734 blev nægtet dette, bl.a. med den begrundelse, at »dagliga erfarenheten visar, att man svårligen kan finna något svenskt tenn till hårdhet, klang och finhet som det basta engelska«, og samme kollegium måtte senere underrette kandestøberne om, at man i England og Frankrig blandede det fra Ostindien kom­ mende »spiauters« i tinnet, som gjorde dette meget fint og fik det til at ligne sølv. De stockholmske kandestøbere fik tilbudt en ma­ terialist, som forstod kunsten, men der blev intet af sagen på grund af laugets uvillighed til at understøtte ham.9 Zink kan ikke vindes af sin erts (galmej) ved almindelig smelt­ ning, idet det fremkomne metal øjeblikkelig vil forbinde sig med luftens ilt og danne zinkoxyd. Kun ved destillation i lukkede be­ holdere, hvortil luften ikke har adgang, er det muligt at udvinde zinket.10 Denne kunst har formentlig tidligst været kendt i Indien og er derfra kommet til Kina. Ordet tutenage som betegnelse for metallet kan tilbageføres til sanskrit.11 I Europa havde man længe

5 0