HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

H E L G E G A M R A T H siden har en kirkebygning. Syd for de to pladser findes to gård­ komplekser, hvorom man for det vestliges vedkommende finder tøjhus (Armamentarium), kornhus (Horreum Publicum) samt endelig rådhuset (Curia Urbana) - med tilhørende gader (Korn- huusgade og Tøgehuus Gade). Den anden gård benævnes »Bur­ sa«, hvilket må gælde hele det vældige anlæg; til dette kompleks knytter sig gaderne Nedre og Øffre Bursgade, og desuden er en pramkanal ført ind langs den ene af børslængerne. Særdeles interes­ sant er udstykningen af grundene: store grunde dominerer mellem de to torve samt i udvidelsens østligste områder, hvorimod man mod vest træffer smågrunde. Noget helt for sig er de nordligste kvarterer, der synes beregnet til bådsmænd og andre søens folk; gadenavne som Fiskergade, Skibsfolksgade og Kongens Bådsmands­ gade (r) afslører tydeligt dette forhold. Til sidst bør de tre havne­ områder mod nord og øst fremhæves: Fiskernes »flåder« (Navalia Piscatorum), borgernes flåder (Navalia Civium) og endelig de på Børsen handlendes flåde (Navale Negociatorum Bursalium).3 Hvor fantastisk og mærkværdig planen end forekommer, kom­ mer man ikke uden om, at mange af de enkeltheder, den rummer, før eller siden - om end ofte på anden måde —realiseredes i Chri­ stian IV ’s tid. Mest iøjnefaldende må vel nok planen om en børs med børshavn, der realiter påbegyndtes 1619-20, siges at være, men også skipperbydelen blev til virkelighed på samme tidspunkt - først i »Skipperboderne« i årene efter Kalmar-krigen, siden i »Nyboder«. Den storgrundsudstykning, der præger projektets cen­ trale og østlige dele, genfindes —i noget anden skikkelse - i Chri­ stian IV ’s første egentlige udvidelse af det gamle middelalderlige København —nemlig Christianshavn, der anlagdes i årene efter 16 18 . Hvad endelig planen om det gamle slots flytning angår, tog voldarbejderne til dette nye anlæg nord for byen deres - tøvende - begyndelse i sidste halvdel af 1620’rne; hvornår ideen er opstået, 42

Made with