HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

E. L A N G A G E R »Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed«, 1656, Arent Bernt- sen, hvis navn ofte forekommer efter 1648. I de sidste år af Claus Ravns tid som byfoged indtraf nogle af de mest skæbnesvangre be­ givenheder i Københavns historie, og regnskabsbøgernes oplysnin­ ger herom skyldes antagelig enten ham eller Arent Bemtsen. Om pesten 1654, der standsede al offentlig virksomhed i Køben­ havn og bortrev omkring en trediedel af stadens indbyggere, med­ deles foran i årets regnskab: »Till en Erindring och Ihukommelse her udi Ad Notam udi dette Aar at achte, Att daa waar det Aar at denne Schaadelig och forgifftig Pæstilenndtze saa møgit faarlig, hefftig och forferdelig her i Kiøbenhaffn Grasserede, Daa Mestenn- dell de fornemste, daa Staden Quitere och forlade motte, Och aff de som tilbage bleffue, henfalldt och bortdøede i Nogle Maaneder Ungefer Nii Thusinde Mennischer, Gud hiellpe os frembdeelis, For Christj Schylld«. Det er utvivlsomt Claus Ravn selv, der som indledning til regn­ skabsbogen 1657-58 har skrevet: »Dette Regenschaff Ehr passerit, och forløben I dett Aar, Der den Besuerlige och Møegit Bedrøffue- lige Kriigsthied, Imellumb Danmarch och Swerige ehr forrettit, och da att Kiøbenhaffn thill Landtz och Wandtz aff fienden Hart wahr Beleyerit och Blocquerit. Som thill en Ihukommelse Her Paatheignitt Ehr«. De efterfølgende to år, de alvorligste i Køben­ havns historie, har udskrifterne på Claus Ravns regnskaber denne korte omtrent enslydende tilføjelse: »Da Staden her diszmidlertied, saa hefftig aff de Suendsche, Baade thill Landtz och Wandtz haffuer werit Bloquerit och Beleyritt«. Under Svenskekrigene og Københavns belejring har byfogedens funktioner ofte tjent militære formål. I april 1657 fik Frederik I II rigsrådets samtykke til den skæbnesvangre krigserklæring mod Sverige, som han underskrev den 1. juni. De mange regnskabs­ bilag fra denne tid taler deres tydelige sprog om krigsforberedel­

32