HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

A N M E L D E L S E R om ugen —og ved at sammenholde disse breve med udgavens uhyre samvit­ tighedsfulde noter kan en vågen læser samle mange enkeltheder om køben­ havnsk dagligliv ca. 1840. Lad os tage et par tilfældige eksempler. Da J. P. Colding i august 1842 annoncerede med illumineret ballonopstig­ ning fra Rosenborg eksercerplads, håbede Weyse på lidt gratis underholdning. Man kan se ham for sig: »Jeg sad og ventede i det ene Vindue og Madam Karen (hans husholderske) i et andet«. Men de ventede — som flere tusind andre nysgerrige københavnere - forgæves. T il gengæld fik Weyse revanche to dage senere, da Georg Carstensen (»Hr. Figaro«) arrangerede vauxhall i Classens Have. Fra sine vinduer fik Weyse fornøjelsen af hele det kulørte fyrværkeri og slap for den ham vederstyggelige musik af de nymodens italienske og franske komponister Donizetti, Hérold og Bellini. Året før havde han været til frilufts-vauxhall i Rosenborg Have, hvor han fik stjålet sin tegnebog med fire rigsbankdaler, og i januar 1842 var han til indendørs vauxhall i Ridehuset, hvilket virkelig imponerede den ellers både kritiske og (selv)ironiske gamle herre. Han må indrømme, at »Barbaren har atter ved denne Leilighed viist, at han har Smag til et sligt Arrangement«. (Omtalen af Carstensen som »Barbaren« hentyder til, at han var født i Algier — »Barbariet«, d.v.s. Berberiet). I disse sidste år var Weyses helbred lige så skrøbeligt, som hans økonomi var vaklende. Han, der i øvrigt var stærkt hengiven til hypokondri, prøvede ivrigt at genoprette sin egen og andres sundhed med hjemmelavede piller, pulvere og dekokter. Han havde årsregning hos hofapoteker Becker på Købmagergade, og 1. februar 1841 opgør Weyse, at han siden 1826 har betalt denne 850 rigs­ bankdaler for medicinalvarer. Sin økonomi prøvede han, uden held, at bedre ved at spille i lotteriet, og han klager sig så detaljeret, at brevene giver et realistisk udtryk for pris­ niveauet og kredit-forholdene i København omkring 1840. Det fortæller også noget om mulighederne for ekstraindtægter for en komponist af Weyses ry, at han i 1841 fik fem rigsbankdaler stykket, da de 12 trestemmige sange, han havde komponeret til skolebrug, blev udgivet. En af dem var melodien til »Julen har bragt velsignet Bud«. Under udmalingen af et af sine ildebefindender fortæller Weyse: »Drikke­ vand var heller ikke at faae, og i den scheusliche Veir vilde jeg ikke jage Trine op til Nørrevold«. På dette stikord oplyser noterne, at Københavns huse ganske vist var forsynet med trælednings-vand. Men fordi der heri fandtes talrige prøver på både dyre- og planteriget, foretrak man at hente sit drikkevand fra en af stadens ca. 500 offentlige pumper. A f disse havde just den på hjørnet. 207

Made with