HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

T A G E E. C H R I S T I A N S E N For Dyrkere af Guldsmedefagets Historie er det sikkert især de mange Stykker Værktøj, som findes ved Glødeovnen eller er spredt ud over Værkstedet, der giver Billedet Værdi, selv om deres Form helt synes at være den traditionelle.3' Vi andre fængsles af Scenen mellem Mester og Svend. Den danske Renæssances Billedskærer kender vi fra et lille Relief paa Eiler Grubbes Lystrup, hvor Næstved-Mesteren Abel Schrøder den Ældre har afbildet sig selv i sit Værksted.3S Nu kommer saa Guldsmeden til i et humørfyldt Glimt af Dagliglivet i et københavnsk Værksted, hvor smaa Skær­ mydsler næppe var nogen sjælden Foreteelse. Laugsartiklerne af 1496 fastsætter en Mark Sølv som Bøde for den Mester, der i Laugshuset eller paa Stævne i Hastighed eller Vrede bruger grove Ord mod en anden Mester, rykker ham i Haaret eller drager sin Kniv imod ham. Men al anden Tvedragt fandt man det aaben- bart uoverkommeligt at befatte sig med og overlod til Mestrene selv at holde Justits.39 Sikkert nok har derfor Brødrene nikket gen­ kendende ikke blot til Billedet af St. Eligius, men ogsaa til Scenen fra Guldsmedeværkstedet hin Dag i 1578, da Laugets ny Bøsse første Gang blev »om borrid«.

Fig. 9. Odense Guldsmedelaugs Segl. Efter Grandjean, Danske Haandværkerlavs Segl. I : I

2 0