HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

H E N R Y B R U U N følelsesliv. De var sikkert nok både hårdhudede og hårdhændede; med fløjlshandskerne var de vel heller ikke kommet langt, i det mindste, hvis Christensens skildring af Rabarberkvarterets had til dem står til troende. I øvrigt giver Einer Mellerups fortrinlige små- bøger et mere nuanceret og vistnok troværdigere billede af forhol­ det til den jævne befolkning. Den alvorligste fejl i bogens fremstilling er ikke i og for sig de rystende enkeltheder om politiets grusomheder, men den forud­ sætning, der ligger til grund for hele beretningen, at den slags ting kunde finde sted upåtalt. Påstanden herom vilde også uden den foregående undersøgelses resultater være stærk tvivl underkastet. Politiet var nemlig på dobbelt måde under kraftig kontrol. For det første på grund af dets egen, kraftigt centraliserede og bureaukratiske organisation. Rapportskriveriet var dets livsnerve, og intet af nogen betydning kunde ske uden at indberettes til politi­ direktøren. Og hvis der til denne var indgået meddelelser om al­ vorlige batailler med Nørrebros arbejdere, må man gå ud fra, at en undersøgelse vilde være påfulgt. Antagelsen heraf kan ikke af- svækkes ved tvivl om politidirektør Eugen Petersens pligtfølelse og retsindighed - en tvivl, hvortil der i øvrigt ikke ses at være saglig grund. Her spiller nemlig den anden form for kontrol med ind. En polititerror som den, Christensen vil have os til at tro på, er jo på ingen måde i sig selv utænkelig. Men den forliges dårligt med pressefrihed. Og den ved grundloven af 1849 hjemlede trykkefrihed var hverken ophævet i 1866 eller selv i den værste provisorietid praktisk sat ud af kraft. Hvad højrestyrets sidste tiår angår, er det næsten overflødigt at minde om, at København i go’erne havde to særdeles livskraftige oppositionsblade, Politiken og Social-Demo- kraten. Og at disse ikke forsømte den nærliggende opgave at følge politiets virksomhed med årvågen kritik, kan man let overbevise sig om blot ved at benytte de ved Institutet for historie og sam­ 172