HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

O P R Ø R I R A B A R B E R K V A R T E R E T ? hvad der i betragtning af de uafladelige flytninger, som mand­ tallene til overflod dokumenterer, nærmer sig til det utrolige, at disse personer boede i ejendommen samtidig. Denne forbløffende korrekthed er imidlertid ikke noget gennem­ gående træk. Den aftager med en vis lovmæssighed, jo mere man fra de perifere bipersoner bevæger sig ind mod dramaets midt­ punkt. Det må dog indrømmes, at en af hovedpersonerne, den ædle fattiglæge »Bondsen«, er historisk, for så vidt han med sik­ kerhed kan identificeres med kommunelæge, dr. med. Johan Emil Buntzen (1847-1904), og det er endog aldeles rigtigt, at han boede i lejligheden oven over apoteket i Korsgade. Deraf følger naturligvis ikke, at alle de udmærkede ord og gerninger, der til­ lægges ham, er lige så rigtige. Men med to andre hovedpersoner står det væsentlig sløjere til. Den ene er den »stærke« madam Petersen. Om hende oplyses, at hun bor på anden sal, har mistet mand og barn og har ekstra­ indtægt fra sin mands livsforsikring. Oprindelig er hun mistænkt for »hellighed«, går derfor under øgenavnet »jomfruen« og er en af de to kvinder, som beæres med Bertels rotter. Men under krisen viser hun sig fra en uventet side. Hun tager sig efter Eriksens død varmt af hans kone, giver de to små faderløse gratis kost og logi i indtil en måned, arrangerer tid og sted for begravelsen og støtter også under denne den nedbrudte enke på alle måder. Meget tvivl­ somt er nu, om denne dame kan identificeres med den Emilie Jen- sine Petersen, der ifølge mandtallene bor på anden sal og lever af håndarbejde; hun er ugift, lovlig ung (kun ca. 30) og bor ikke alene, men sammen med en anden syerske. At den ædle madam dukker op igen i slutningsvignetten til erindringernes anden del, hvor hun angives at have adopteret de to børn, styrker ikke tilliden. Endnu mere mystisk er en anden hovedperson, af mandkøn. På­ faldende er allerede, at han, i modsætning til selv helt underord­ 165