HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

H E N R Y B R U U N ligt, at livet i denne overbefolkede lejekaserne har været præget af de træk, han tillægger det, sult, alkoholisme, prostitution og had til øvrigheden, især politiet. Men også i detailler. Han anfører således ganske rigtigt, at sidehuset havde seks etager med otte lejligheder på hver. Særlig vigtigt er det, at en del af de ikke helt få beboere, han nævner, med sikkerhed kan identificeres; det viser sig nemlig at være af megen værdi for den store episodes datering, idet flere af dem ikke boede i kasernen hele tiden fra 1890 til 1896. Og her vil det være nødvendigt at gå lidt i detailler. I forbindelse med den store kamp nævnes en passant en dreng ved navn Bertel, berømt for sin dygtighed til at fange rotter, som i død og våd tilstand brugtes til at ophænges på dørhåndtagene til to lejligheder, som beboedes af for »hellighed« ildesete kvinder. Bertel kommer igen senere i bogen5 som konfirmeret samtidigt med forfatteren i 96, og her anføres hans efternavn, Hansen. I mand­ tallene er der ingen Bertel før november 92, da Bertel Simon Han­ sen, f. 82, er indflyttet på anden sal med sine forældre og tre ældre søskende; familien er der ganske rigtigt endnu i 96. - Umiddelbart efter politiets angreb på kasernen fælder »Johansen fra anden sal« en for fortælleren sårende ytring. Den i Flensborg fødte stenhugger Rudolph Heinrich Johansen bor i ejendommen allerede maj 90, men da på fjerde sal; november 91 til maj 92 bor han i stuen; først november 92 bor han på anden sal, hvor han forbliver til og med maj 94. —Endelig er der den oftere omtalte familie Kaufmann. Ubestridelig morsom er skildringen af dens overhovede: »Det var gamle Kaufmann oppe på knasten, der en aften rejste sig og holdt et lille foredrag for sin kone. Han forklarede hende, at nu havde han slidt og slæbt i halvtreds år uden nogen sinde at nå mere end til huslejen, lidt nødtørftige skorper og en enkelt snaps. Nu ville han ikke slide mere, men slutte sig til kvarterets prinser, der kun arbejdede om formiddagen med at tigge mad og penge til brænde­

162