HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

O P R Ø R I R A B A R B E R K V A R T E R E T ? må betyde, at udskrivningsvæsenet i december 1903 fik underret­ ning om hans død. Den nøjagtige dødsdato fremgår nemlig af Landsarkivets skifteregister og »dødeblad«; og derfra var vejen let til den i Rigsarkivet bevarede dødsattest. Den er underskrevet af den bekendte overlæge C. A. Feilberg og oplyser, at arbejdsmand Julius Enghardt Theodor Eriksen, 30 år gammel og bosat Istedgade 69, femte sal, døde på Øresundshospitalet 26. september 190 1. Dødsårsagen var tuberculosis pulmonis og sygdommens varighed ca. et år. Han begravedes søndag den 29. fra Søndre kapel på Vestre kirkegård. —Hans sidste bopæl bekræftes af folketællingen 190 1, som føjer til billedet, at der i hans ægteskab havde været syv børn, hvoraf de fire var døde. V i ved nu alt fornødent om slagteriarbejder Eriksens korte lev­ nedsløb. En krank proletarskæbne, tør man roligt sige - endda ganske uden den trods alt en smule forsonende dramatik, der i Christensens fremstilling omgiver dens afslutning. Situationen er derefter den, at vi står med en kriminalhistorie, hvor ikke morderen, men den lige så nødvendige myrdede kan præstere et solidt alibi. Og dermed vilde det for så vidt være be­ rettiget at henlægge sagen mod Korsgades politivagt, indtil ankla­ geren havde fremskaffet et brugbart lig. I så fald vilde der alligevel stadig være en sprække på klem for tvivlen: man kunde navnlig formode, at Christensen af en eller anden grund, vel snarest hen­ synet til efterlevende, havde valgt at tillægge politiets offer et falsk navn. Stimulerende til fortsat undersøgelse er desuden i høj grad muligheden for derved nøjere at kunne bestemme beretningens legering af Dichtung und Wahrheit - at der er en vis procent af sidstnævnte ædle metal i den, har vi jo allerede kunnet konstatere. Et sagns tilblivelse har altid en vis metodisk interesse. Den nye opgave er vanskeligere end den første. Jo længere tøjre­ slag man indrømmer forfatterens fantasi, des sværere bliver kon: 59