HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

O P R Ø R I R A B A R B E R K V A R T E R E T ? vejende indirekte og præges af humor og selvironi. Hvad det in­ teresserer ham at fortælle om, er barndommens Nørrebromilieu, og hovedmotiverne er her tre: hjemmet med den fordrukne far, den tapre og elskelige mor, Jagtvejens skole med een udmærket og flere tåbelige lærere, endelig lejekasernen Nordvestvej 32 og dens beboeres kamp mod politiet. Dette sidste stof skal her omtales nær­ mere. Om denne kamp handler henved halvtreds1 af bogens 165 sider. Dette afsnit omfatter igen flere episoder, hvoraf vi her begrænser os til den udførligst skildrede, der kort kan resumeres således: En i ejendommen bosat arbejder, Eriksen, protesterer mod to betjentes overgreb mod en gammel gadesælgerske. De fører ham til politi­ vagten i Korsgade, hvor han gennemprygles. Tre uger efter, da han er ved at overvinde følgerne, meddeles det ham, at han er idømt fængsel for gadeoptøjer og skal møde til afsoning. Det vil han ikke, og kasernens mænd enes om at hindre, at han afhentes. Følgen heraf bliver en vældig kamp; politiets angreb slås tilbage, men en arbejder dræbes og mange såres, deriblandt Eriksen hårdt. Næste dag lykkes det ved overrumpling politiet at bortføre ham. Han indlægges på Kommunehospitalet, men dør to dage efter af kraniebrud. Kasernens arbejdere afhenter hans lig og gennemfører en stor begravelse på Vestre kirkegård med karakteren af masse­ demonstration. Næppe mange faghistorikere vil kunne gennemlæse denne skil­ dring uden en umiddelbar fornemmelse af utryghed. Dels er me­ moirer nu engang en kildegruppe, der ikke er højt anskrevet for troværdighed, dels og især falder det svært at tænke sig et så groft retsbrud passere upåtalt, navnlig så sent som i 90’erne. På den an­ den side lader fortællingen sig heller ikke uden videre afvise. Den ikke blot prætenderer at være fortalt af et øjenvidne, den gør også indtryk af at være det. Den ti-tolvårige dreng er hele tiden med,

* 5 5