HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

J O H A N N E S L E H M A N N afhjulpet hver eneste dag, besluttede han at realisere ideen i Dan­ mark. Lige fra starten havde krybben vist sig næsten uundværlig i kvarteret i Paris. En lille brand var tændt i hjertet hos L. I. Brandes, hans tanker kredsede om alt, hvad han havde set, og da han atter er i Køben­ havn i efteråret 1846, hører han om dronning Caroline Amalie’s interesse for asylerne, og i vinteren 1846-47 skrev han en stor fremstilling af, hvordan man havde båret sig ad i Paris. Manu­ skriptet gav han overhofmesterinden hos dronningen i den tanke, at en lignende institution kunne knyttes til det store asyl, den god­ hjertede dronning allerede havde oprettet. Men her kom han ud for en skuffelse. Nogen tid efter fik han sine papirer tilbage. Dron­ ningen havde læst alt med levende interesse —men det ville koste hende for meget at udvide asylet, der alt var en tyngende udgift på hendes ikke så store budget. Lidt ærgerlig kastede L. I. Brandes afhandlingen i kakkelovnen og opgav planen - foreløbig. Påny koncentrerede han sig om videnskabelige arbejder, der ikke tålte, at hans tanker gik ad andre, måske vildsomme veje. —Men så kom krigen, han blev udkommanderet, som alt fortalt, og depressionen over fædrelandets stilling dræbte al lyst til forskning. Men atter greb tilfældet afgørende ind. En aften med streng vinterkulde mødte han på Kongens Nytorv en fattig kone, der stod tiggende med sit barn på armen. Den lille var kun et par måneder gammel. Da L. I. Brandes kom i snak med hende, fortalte hun, at hun nu var blevet enke og ikke kunne tjene noget ved at arbejde ude, da hun måtte passe den lille. Nu dukkede erindringen om krybben i Paris op - og som den handlingens mand, han altid var, fik han lyst til at give en skildring af, hvad han havde set i Frank­ rigs hovedstad. Det skulle være et rent æstetisk arbejde, hvori hans følelser kom til orde. Målet var at få den parisiske krybbe plantet om på københavnsk grund, og han slog til lyd for sagen i en lang 136