HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

F I L A N T R O P E N L U D V I G I S R A E L B R A N D E S Her var der ved at komme et kraftigt videnskabeligt røre, der se­ nere satte dybe spor. Tidligere havde det kun været en ren prak­ tisk skole, Frederiks Hospital var ene om at repræsentere viden­ skaben. Men nu kom det til en frugtbar kappestrid —og det giver et smukt billede af den unge kandidat og senere reservelæge L. I. Brandes at se, med hvilken iver han deltog i alt det nye. Som så ofte senere hen griber han pennen og skriver faglige afhandlinger om at udnytte det righoldige hospitalsmateriale til videnskabelige undersøgelser. Såvel indhold som stil er påvirket af Frankrig, og disse egenartede artikler gav stødet til udgivelsen af det nye tids­ skrift »Hospitals-Meddelelser«, som straks slog an. Det var her, L. I. Brandes først påpegede, at den danske hovedstad nødvendig­ vis måtte have et helt nyt hospital. En rosenepidemi mente Brandes kom af overbelægning på sygestuerne. Den ene lægeautoritet efter den anden sluttede op bag ham og om tidsskriftet, der redigeredes udelukkende af overlæger, og det bragte en stor samling af for­ trinlige indlæg. Det bedste af disse års skriftlige arbejder var imidlertid disputat­ sen om en særegen form for rheumatisme. Den var skrevet på latin, fik derfor kun få læsere, men da L. I. Brandes for anden gang kom til Paris i 1 854, gav han store uddrag til det udbredte franske medicinske tidsskrift »Archives générales de medicine«, og det vakte stor opsigt i den internationale medicin. Så sent som i 1876 skrev den berømte professor Ernest Charles Laségue, at ingen i Frankrig skrev om rheumatisme uden at citere denne afhandling. Man kan sige, at han ved udarbejdelsen af disputatsen var ved at gå op i videnskaben - men så kom martsdagene 1848 og krigen. Ved skæbnens ironi kom L. I. Brandes til batteriet Marcussen. Her skulle Brandes altid være til hest, og han havde aldrig før været oppe på et sådant dyr. Han var dog for opfyldt af pligten mod fædrelandet til at lade bekymringerne få overhånd. Med den

*3 3