HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

F I L A N T R O P E N L U D V I G I S R A E L B R A N D E S tid, for dengang holdt man et rigtigt rusår, og han følte sig mere og mere radikal, uden dog at træde aktivt op. Han forberedte sig til den filosofiske eksamen, der omfattede en række fag, hvis formål ikke var at give noget bestemt kundskabsforråd, men en vis al­ mindelig dannelse. De forelæsninger, der vakte hans største inter­ esse, var dem, Hans Christian Ørsted holdt over naturlæren. Alt havde nyhedens præg, og Brandes blev nærmest betaget af den ynde, der var over hele fremstillingen, selv tørre kapitler blev morsomme. Den begejstring, som kendetegnede H. C. Ørsted, viste til fulde studenterne, hvor nær hans ånd var knyttet til viden­ skaben. Som gammel huskede Brandes endnu, hvordan et smukt smil spillede om den lærde mands læber, når han foretog et eks­ periment - det var, som når glade forældre viser fremmede, at deres lille barn kan gøre en kunst. En dag havde den unge student en så høj feber af forkølelse, at han var gået i seng - efter en hen­ stilling fra den ømme moder. Men da eftermiddagen kom, og H. C. Ørsted skulle læse, var Brandes ikke til at holde i ro. Den dag talte Ørsted om den tyske fysiker Johan Wilhelm Ritter’s galva­ niske forsøg, og da der kort tid derefter blev udsat en prisopgave derom, løste L. I. Brandes den. Det skyldes noget af et tilfælde - han trodsede moderens sengetilhold, Ørsted fik den hellige flamme til at slå ud i lys lue i den alsidige mediciner, der følte det som et kald at vinde prisen. Vel indeholdt det store manuskript på 300 sider ikke noget synderlig nyt, det er jo heller ikke meningen ved slige opgaver, men dommen gav håb om fremtidig produktion, da H. C. Ørsted, Daniel Frederik Eschricht og Johan Georg Forch­ hammer, alle videnskabsmænd i det meget store format, konklu­ derede i, at »foredraget røbede megen videnskabelig dannelse«. Guldmedaljebesvarelsen havde ført L. I. Brandes ind på den viden­ skabelige vej, og han forsømte den egentlige eksamenslæsning. En overgang ville han studere de fysiske og kosmiske kræfters virken

1 2 9

9