HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1965

T A G E E. C H R I S T I A N S E N ikke at hidføre nogen væsentlig Ændring; blot ophørte selvsagt de Messer, som det havde paahvilet Lauget at lade læse, og som sikkert i Lighed med Smedelaugets Messer var blevet holdt ved St. Eligii Alter i Vor Frue Kirke.10 Da 13 københavnske Laug i 1584 beseglede Fuldmagten ved Prins Christians Hyldning, brugte seks af dem middelalderlige Signeter, og i to af disse Tilfælde optræder Værnehelgener i Seglene, St. Crispinus og St. Crispinianus i Sko­ magernes, St. Cosmas og St. Damianus i Bartskærernes. At saa- danne Signeter anvendtes endnu et halvt Hundred Aar efter Re­ formationen - og iøvrigt langt senere - kan nok forekomme mær­ keligt. Mærkeligere er det dog, at der blandt de syv Laug, der enten med Henblik netop paa Hyldningen eller ikke længe forinden lod forfærdige nye Signeter, er to, Guldsmedenes og Smedenes, som fik deres Værnehelgen, St. Eligius, indføjet i Seglet (Fig. 4 og 5 ).16 Næppe ret meget ældre er Ystad-Guldsmedenes Segl (Fig. 6),11 hvori St. Eligius ogsaa findes, og vil man indvende, at hans Rolle i alle disse tre Tilfælde kun er Statistens, at han i Virkelig­ heden kun har som Opgave at holde Skjoldet med de rette Laugs- emblemer, Guldsmedenes Pokal, Smedenes Hammer og Tang, da bør man betragte Odense-Guldsmedenes Segl (Fig 9 ).18 I dette Segl, som antagelig er nogenlunde jævngammelt med de to køben­ havnske, men hvis ældste nu kendte Exemplar hænger under Hyldningsfuldmagten fra 1655, er Skjoldet med Laugsemblemet en ganske underordnet Ting. Hele det egentlige Seglfelt udfyldes af en Fremstilling af St. Eligius, der har lagt sin Bispestav fra sig og for en Stund sat sig til at arbejde ved Spærhornet.19 Lige saa svært han havde ved at glemme sit gamle Haandværk, havde dan­ ske Guldsmede ved at glemme ham. T il disse, første Gang af Henry Petersen fremdragne Beviser paa Trofastheden mod St. Eligius hen over alle Omskiftelser,20 føjer sig nu det københavnske Guldsmedelaugs Bøsse i National-

12