HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G 1 8 8 6 - 1 9 6 2 ten og på Amager. I de følgende fem år søgtes nu dette forslag op­ højet til lov, idet der hele tiden foretoges større og mindre ændrin­ ger i planen, hvis hovedidé dog forblev urørt. Det blev et kendeligt reduceret forslag, som ministeriet Estrup endelig i 1885-86 tog skridtet til at virkeliggøre, oprindelig på »forventet tillægsbevilling«, derefter som årlige bevillinger på Krigs­ ministeriets administrative budgetter, da Folketingets flertal ikke ville stemme for forslaget. Den følgende fremstilling drejer sig således om den fæstnings­ ring, der her skabtes, suppleret med nogle ubetydelige udbygninger de følgende 20 år og endelig de, her må man med rette bruge ordet gigantiske, armerings- og klargøringsarbejder, der ved 1. verdens­ krigs udbrud igangsattes for at gøre fæstningen København krigs­ klar. Arbejder, hvis udstrækning nutiden dårligt kan fantasere sig til, og som kun lod sig udføre, fordi vi ved krigens udbrud indkaldte og sammendrog en hær, der på et vist tidspunkt havde en styrke af 65.000 mand, og hvis hovedkræfter var samlet i og om Køben­ havn, hvorved der var en omfattende og i virkeligheden gratis arbejdskraft til disposition i meget lang tid. Den ny landbefæstnings politiske baggrund Fæstningens påbegyndelse i 1886 var præget af to forhold, der også må kendes, da de begge satte deres stærke præg på såvel an­ læggenes udstrækning som deres senere politiske skæbne. Da ministeriet Estrup som ovenfor anført ikke kunne få Folke­ tingets stemmer til befæstningens gennemførelse, men kun Lands­ tingets, tog det sagen i sin egen hånd og tilvejebragte de fornødne midler gennem provisoriske bevillinger, en foranstaltning, der kom til at give navn til de senere så meget omtalte »provisorier« og 93