HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

P A T R I C I A T O G E N E V Æ L D E

dog holdtes i balance af de erhvervsinteresser, som ledende politi­ kere repræsenterede. Kongelovens holdning på det privatøkonomiske område afspej­ lede nøje de tilstande, som præsten Hans Rhuman beskrev så fyndigt i de ord, som er sat til indledning til dette afsnit. Alt blev til fals —omnia venalia fuerint. Krongodserne, gennem århundre­ der kongemagtens fundament, blev afhændet, og hermed opgaves en stor del af den gamle naturalhusholdning, skriver Carl Chri­ stiansen,290 som fortsætter med træffende at skildre den derved forårsagede økonomiske og sociale revolution: »Magten gik med den store Jordegodsbesiddelse fra den gamle Adel over til den nye Proprietær- og Godsejerstand, hvis Medlemmer efterhaanden ind­ tog de ledende Stillinger i Stat og Samfund«. Eller sagt på en anden måde: efter det gamle fødselsaristokrati fulgte nu et aristo­ krati, der havde to, ofte sammenfaldende, kriterier, nemlig ind­ flydelse ved hove og rigdom. I en sådan grad vandt navnlig sidst­ nævnte adelsmærke almindelig anerkendelse, at en god iagttager, en præst i Jylland, mange år senere —i Frederik V I ’s sidste år - kunne skrive: ». . . næppe har regeringen i noget punkt nogensinde truffet så nøje sammen med bondens anskuelser som i det at bestemme valgbarheden [til de rådgivende stænderforsamlinger] efter hartkornet; thi dette er ikke alene reglen for alle afgifters og byrders beregning, men også for indbydelse til bryllupper, begra­ velser og deslige, kort - hartkornet er prøvestenen for en mands dygtighed, forstand, det er bondens adelsdiplom, som alene kan opvejes ved en vitterlig rigdom i penge«.291 Så trofast var ene­ vælden til det sidste i sin hævdelse af rigdommen som værdigheds­ tegn, at disse valgbarhedsbetingelser i København opfyldtes af een professor og af 73 brændevinsbrændere. I Danmark behøvede man sandelig ikke nogen Juli-revolution for at få et borgerkongedøm­ me. 77