HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

V A L D E M A R M Ø L L E R

for; onsdag den 20. januar måtte de møde i Ringsted og vidne. Ridefogden ville have Peder Markussen dømt som manddræber, der var greben »med fersk gerning« og derpå rømt og undveget. Herredsfogden turde ikke dømme, før de 16 nævninge havde været på Landstinget. I februar meldtes det, at Landstinget frasvor Peder Markussen hans fred. Han havde myrdet og røvet, var brudt ud af det blå tårn, steget ned af muren, 16 alen tyk (skal vel være høj) og undveget til Skåne, hvor han ved Laholm var bleven antastet og sendt tilbage. Nu jamrer og bekender han sin begåede gerning. Herredsfogden, Peder Clausen i Utterslev, afsagde sammen med otte mænd (blandt disse Anders Sandersen fra Husum) denne dom: Eftersom Peder Markussen af 16 nævninge formedelst mord og ran på Alff er svoret fredløs, og ridefogden begærer dom, da vidste vi ikke rettere at kende, end at Peder Markussen bør lide på sit liv som en grov morder til stejle og hjul, høj og heden jord, d.v.s. måtte ikke begraves i indviet jord.

206