HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

S T E E N B J A R N H O F O G O L E A L K Æ R S I G nik, som benyttes til malerirestaurering, også var egnet i denne forbindelse. Metoden forudsatte dog på grund af kortets usæd­ vanlige størrelse (2,5 X 2,5 m) et specielt vacuumbord, og da et sådant netop var planlagt på Nationalmuseets konserverings­ anstalt i Brede, blev det foreslået, at kortet blev restaureret der. I løbet af 1963 blev, takket være borgmester Ove Weikops in­ teresse for sagen, de til kortets behandling nødvendige midler be­ vilget, og dette blev overflyttet til Brede. En definitiv plan for restaureringen kunne dog først lægges efter en grundig undersøgelse af dets materialer og hele tilstand, deri indbefattet tilføjelser ved tidligere restaureringer. En sådan undersøgelse måtte omfatte: 1. Materialeprøver udtaget til mikroskopering. 2. Forsøg med henblik på smidiggørelse af papiret og det støt­ tende lærred. 3. De forskellige lags stabilitet og indbyrdes binding. 4. Materialernes modstandsdygtighed overfor fysisk-kemiske på­ virkninger, som kortet ville blive udsat for under behandlingen, f.eks. fernislagets stabilitet, papirets udsvælning ved fugtning etc. 5. Fotografiske optagelser. Den mikroskopiske materialeundersøgelse viste, at selve kort­ papiret, som består af sammenklæbede ark bøttepapir (ca. 60X4 1 cm), hvorpå kortet er tegnet, oprindelig er opklæbet på yder­ ligere et lag papir. Disse gamle papirer er begge af kraftig kvalitet, og både selve kortpapiret og det støttende papir består igen af hver 2 lag. Denne lagdeling ses på ill. s. 167. I kortpapirets overflade er tuschtegningen trængt ned i papirets fibre. Begge gamle papirlag er stærkt gulnede og gennemtrængt af fernis. Undersøgelsen viste endvidere en kraftig karton som et tredie lag. Denne karton frem­ trådte velbevaret uden gulning og uden nedslag af fernis. Klister­ laget er her meget tyndt, og nedbrydning kunne ikke observeres.

174