HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1964

FYRRE ÅR MED HESTE De københavnske sporvejes første epoke

A F S V E N R Ø G IN D

I løbet af perioden 1860-1901 steg Københavns kommunes ind­ byggerantal fra 155.000 til 361.000 eller med over 200.000. Nød- vendiggjort heraf bredte bebyggelsen og særlig etagehusbebyggelsen sig fra forstædernes terræn, der allerede i i88o’erne var næsten helt beslaglagt, ind over nabokommunerne, der snart kom til at udgøre en bestanddel af hovedstadsområdet. Det kan da tage sig lidt mærkeligt ud, at man først så sent som henimod århundredets slutning begyndte at beskæftige sig med mulighederne for at for­ øge de offentlige befordringsmidlers kapacitet ved at gå over til at benytte mekanisk drivkraft i stedet for heste på det ret vidt­ strakte sporvejs- og omnibusnet. Forudsætningerne for at gøre det var dog forlængst tilvejebragt ved gennemførelsen i 1875 af en art tillæg til vor første sporvejslov, der var kommet i 1862. I tillægsloven bemyndigedes indenrigsministeren til at meddele kon­ cessioner til »på gader og veje at nedlægge spor og befare disse med lokomotiver, som enten ikke afgive røg eller såvel med hen­ syn til røgens afgivelse som iøvrigt ere betryggende indrettede for den almindelige færdsel«. Der var da også gjort forsøg på at konstruere egnede »damp­ vogne«, men prøveturene forløb som helhed ikke videre vellykket. I begyndelsen af i88o’erne var man dog kommet så langt, at et selskab ved navn »Strandvejens Dampsporvejs-Selskab«, et datter­ selskab af det i 1865 under Tietgens førerskab stiftede sporvejs­ selskab »Kjøbenhavns Sporvei-Selskab«, kunne etablere dampdrift 136