HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963
HENV I SN INGER OG NOTER
i. I de senere år er der sket en ny orientering inden for udforsknin gen af bondekulturen bort fra den hidtil gængse anskuelse af den som urgammel, traditionel og stationær, der opfattes som en udløber af bonderomantikken, se således Den gamla bondekul turens upplosning. Foredrag och diskussioner vid fjortonde nordi ska folklivs- och folkminnesfor- skarmotet i Åbo 1959, Åbo 1961. Den nordiske interesse for kul turændringer, der kommer til ud tryk her, er blot en side af en al men europæisk interesse, der hid til tydeligst er kommet til orde i Svejts, se således Richard Weiss: Volkskunde der Schweiz, Erlen- bach-Ziirich 1946, Ed. Striibin: Baselbieter Volksleben. Sitte und Brauch im Kulturwandel der Ge- genwart, Basel 1952, og Rudolf Braun: Industrialisierung und Volksleben, Erlenbach-Zurich 1960. - Den europæiske bonde kulturs historie kan betragtes un der synspunktet kulturændring eller kulturkontakt, se Åke Hult- krantz: General Ethnological Concepts, Kbh. 1960, artiklerne
Acculturation og Culture Con- tact. 2. Joachim Junge: Den nordsjæl landske Landalmues Karakter . . . (udg. af Hans Ellekilde), 19 15 , 262 f. 3. Junge, a.a., 264 f. — I 1783 var udkommet en forordning om overdådigheds indskrænkning i bondestanden, hvor det bestem tes: »Ligesom der i øvrigt ingen sammenkomster ved slige lejlig heder (d.e. barsler, barnedåb og begravelser) må være, så skal og al kaffedrikning blandt almu en på landet være forbudt«. Schous Forordninger 8, 379. 4. Se således Hugo Matthiessen: Københavnske Gader 1728-1795, 1924, 104. 5. A. Axelsen D rejer: Mejeribru gets Historie (i Det danske Landbrugs Historie 4, 125 ff.). — S. Sterm: Statistisk-Topogra- phisk Beskrivelse over Kjøben havns Amt, 1834, 122 f. 6. Joh. Phil. Hage: Kjøbenhavns Amt, 1839, 22&-
7. Hage, a.a., 233. 8. Hage, a.a., 112 f. 9. Hage, a.a., i i 3 f .
97
7
Made with FlippingBook