HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

H O L G E R R A S M U S S E N den afskummede saavelsom Fløden koges, denne med noget Kar- toffelmeel og lidt Potaske, omtrent en Theeskeefuld til 6 Potter. Dette skeer for at gjore Sommerfløden jevnere og tykkere, og bringe den til at afsætte en tyk Hinde. »Fløde der ei er behandlet paa denne Maade vrages af Kjøbenhavnerne som altfor tynd«. Hænder det at Fløden, uagtet denne omhyggelige Behandling, bliver noget suur, og derfor bringes tilbage, kan den endnu engang hjelpes ved Blanding med sød Fløde og et nyt Opkog med lidt Potaske, til den anden Reise til Hovedstaden«.10 Beboerne i Valby deltog også i denne mælkehandel, men de var først og fremmest bekendte for deres fjerkræhandel. Byen havde en meget karakteristisk befolkningsfordeling. Ifølge Sterm11 bestod den i 1834 af 19 gårde, 7 lyststeder ejet af borgere i København, 6 huse med jord og 89 jordløse huse. Mens gårdmændene lagde vægt på mælkeproduktion, var det husmændene, der gav sig af med fjerkræhandel. De mest velhavende af dem holdt hest og vogn og for landet rundt for at købe kalkuner, høns, ænder, gæs, kyllin­ ger, æg, fjer og smør op. Denne virksomhed havde fået kgl. stad­ fæstelse i 17 2 1, hvor det blev tilladt beboerne i Københavns Valby at bortsælge i København og på offentlige torve, »hvis Vahre de hos dennem selv udi Byen tillegger, saa og andensteds udi Lan­ det med egne Heste og Vogne afhenter og kiøber, men paa ingen anden Maade«. Hvis de indkøbte varer ikke var kvalitetsmæssigt tilfredsstillende, beholdt husmændene dem et stykke tid hjemme, fedede fjerkræet op og rensede og omæltede smørret, hvorefter konerne tog på Gammeltorv med varerne. Fjerkræet blev solgt slagtet og plukket eller også levende. Det hævdedes, at hvis kunderne ønskede det, plukkede de fjerkræet levende, for så fik det et mere tiltalende udseende.12 En anden specialitet inden for linien havde sit centrum i Bud-

84