HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

A X E L G A R B O E

dets og Jordens Bevægelser have paa eengang anrettet denne Con- fusion«. Wilse nøjedes ikke med at undre sig over, hvad han så i strand­ klinterne på Fredericia-egnen - altsammen gådefuldt i tiden før istidsgeologiens gennembrud. Men han tog prøver af de forskellige jordarter, der måske kunne anvendes til fremstilling af farvestoffer eller kemiske produkter som alun. Kort sagt: Wilse var ligesom Andreas Birch en af dem, der søgte efter teknisk anvendelige mine­ ralstoffer i Danmarks jordbund, og hans skildring af iagttagelser og spekulationer over de geologiske forhold i Lille Bælt-egnen giver et bidrag til forståelse af den atmosfære af ivrige undersøgelser og kun alt for luftige forhåbninger, hvori Andreas Birch udførte sit arbejde som »Kongelig Mineral-Inspecteur«. Fortegnelsen den 2. marts 1752 over »decouvrerede« mineralske jord-materier fra Jylland var ikke det eneste, der bragte Andreas Birch i forbindelse med Videnskabernes Selskab i København. I november 1752 havde dette selskabs medlemmer igen lejlighed til at gøre sig bekendt med en geologisk samling, som Birch havde indsendt, ledsaget af en »Forteignelse over her i Landet fundne Naturalia«.8 I samlingen var der blandt andet en »Indianisk« koralmasse fra Fakse, »petrificerte Indianiske Coquilier« eller »Cornua Ammonis«, d.v.s. nautiler. Også fra Møns og Stevns klint var der forsteninger. Videnskabernes Selskabs medlemmer har med interesse betragtet disse naturalier, hvorefter de den 6. november 1752 tilbagesendte det hele til »Mons: Birch effter hans Forlan­ gende«.8 Måske har de lærde herrer drøftet det problem, hvorvidt disse koraller og andre forsteninger, som monsør Birch havde sam­ let i Fakse-kalkbruddet, virkelig var »indianske«, d.v.s. indiske former, og hvordan de i så fald kunne være havnet i Fakse Bakke i en fjern fortid. Gentagne gange i de følgende år finder man dette spørgsmål og problemet: de eventuelt uddøde dyr, der nu kendes 66