HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

J O H A N J Ø R G E N S E N Gud gifuer en bedere tilstand, endochsaa for roligheds skyld paa nogle maaneders tied gaaed dennem gandske forbi med guarni- sonens vdgifter och adskilligt andet byens besuerringer, medens were sig huor ringe och lidelight dennem paaleggis, er dog moxen intet forvden vdpantning at bekomme, och deris vforskammede æreskielden kand alligewel iche ophøre, men des grofuere begaaes, saasom endochsaa nu nyligen dend 5 janvary weed en af deris onde quinder vdi en offentlig forsammelingh . . .«. Klagen hin­ drede imidlertid ikke, at både Hans Sørensen og Hans Johansen blev stænderdeputerede 1660, eller at Hans Sørensen i marts 1660 fik ret til at handle på Island. I oktober 1661 finder vi Hans Sø­ rensen som deltager i Islandske Kompagnis klage over den da så indflydelsesrige Jonas Trellund10 - en klage som førte til, at de hidtil gældende privilegier for Islandshandelen, både kompagniets og Trellunds, ophævedes 7. marts 1662, efter at Statskollegiet havde erklæret, at Trellunds oktrojer »med aldfor stor hånds egen Fordel och Ed. kongl. May. Indkomstis Præjudice er obtineret«.10 Ikke længe efter —20. marts og atter 10. april - udgik så ordren til Søren Kornerup om at tiltale Hans Sørensen og Hans Johansen for deres forseelse mod kongens højhed to et halvt år tidligere. Nogen sammenhæng mellem de to tildragelser lader sig næppe fastslå, selv om tidsfølgen unægtelig er påfaldende og vi ved, at stærke kræfter må have stået bag Trellund.17 I sin anklage målte Kornerup de to magistratsmedlemmer skæp­ pen fuld. Magistrat som menighed burde bøde for deres anmas­ selse, privilegierne måtte betragtes som hjemfaldne, og i virkelig­ heden burde der, eftersom »forbrydelsen« havde fundet sted under krigsforhold, da borgerne var under våben, straffes efter krigsartik­ lerne på liv og formue - især hovedmændene. Byfogeden i Køben­ havn viste nu stort personligt mod og selvstændighed, idet han afsagde frifindelsesdom, hvorimod en påfølgende kommissionsdom 16