HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1963

S T E F F E N L I N V A L D

landsbyer bevares?«, civilingeniør Poul K . Lyager redegjorde for spørgsmålet »Er en bevaring af den gamle bebyggelse forenelig med Storkøbenhavns trafikale problemer?«, og rækken afsluttedes med et foredrag af stadsingeniør Poul Vedel om »Fremtidens København«. Mindre artikler om museet og dets udstillinger er blevet udsendt til dagspressen, distriktsblade og fagblade, og desuden har museets inspektør i tidsskriftet »Bygge og Bo« skrevet to længere artikler om museets samling af stenskilte og om de københavnske gade­ døres stilhistoriske udvikling. Bymuseet har i 196 1/62 været besøgt af 5 1.0 17 personer, deraf 25.477 betalende; henved 300 har studeret i dets billedarkiv, og 1.734 genstande og billeder har været udlånt til studiebrug og reproduktion. Ude i byen har museet fotograferet og ladet opmåle de ejen­ domme, der er blevet nedrevet og ombygget, og en række udgrav­ ninger - især i den indre by - er blevet tilset og undersøgt. Således i det såkaldte saneringskvarter, på Kongens Nytorv og på Chri­ stianshavn, hvor museet i arkitekten Philip de Langes bekendte hus bag kommuneskolen i Prinsessegade ved udgravninger stødte på forme og skår af kgl. porcelæn fra omkring 1800. Den kgl. Porcelænsfabrik viste sig meget interesseret i dette fund, da man ikke tidligere havde været vidende om, at dette hus havde tilhørt fabrikken —endsige at der havde været ovne opstillet i det. Blandt Bymuseets nyerhvervelser må først og fremmest nævnes et interessant maleri, der forestiller Christianshavns Torv i 1860’- erne. Det er malt af Niels Bredal (1841-88) og er muligvis iden­ tisk med det maleri, han 1867 udstillede på Charlottenborg under titlen: »Gadeparti på Christianshavn«. Det er i øvrigt gengivet i F. Hendriksens bog: »Kjøbenhavnske Billeder«, III, 1926. Motivet har stor topografisk betydning, især fordi antallet af ældre billeder fra Christianshavn er forsvindende lille. Ikke blot giver det et ind-

144

Made with