HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

G U S T A V S C H E R Z de interesseret i geologiske problemer. I sine breve til venner i Italien nævner han da også det rav, som man fandt under anlæg­ get af de nye befæstninger. Han opdagede ravstykker, som inde­ holdt insekter, og fandt et stort eksemplar, hvori sås »en dråbe bevægelig luft i en vædske, akkurat som man kan finde dem i kvartskrystaller«. »Af denne opdagelse«, siger Stensen, »kan man drage forskellige slutninger, bl.a. muligheden af, at hele under­ grunden, på hvilken København er bygget, består af havets af­ lejringer.« Mon ikke Universitetets mineralogiske museum endnu ejer nogle af de ravstykker, som fik geologiens grundlægger til at spekulere over sin fødebys geologiske historie?49 Arkiver og biblioteker i København gemmer adskillige originale Stensen-minder. Stadsarkivet i Københavns rådhus forsyner os således med de vigtigste kilder til familiehistorien, f.eks. med Niko­ laj Kirkes begravelsesprotokoller og med guldsmedenes laugsbøger. Her findes laugets tegnebog i Sten Pedersens tid, det fint førte regnskab fra hans periode som oldermand. Rigsarkivet, i enkelte tilfælde også Landsarkivet, supplerer disse oplysninger med flere officielle dokumenter om ejendomsskifte, arv, rejsepas samt de to Stensen-breve til Griffenfeld i forbindelse med hans hjemkaldelse og afsked som kgl. anatom. Et af disse breve er skrevet på dansk ligesom et andet i Det kgl. Bibliotek, stilet til Ole Borch, men begge disse på dansk skrevne - bl. andre ca. 450 breve og brevagtige doku­ menter - benytter den latinske underskrift: Nicolaus Stenonis. Det kgl. Bibliotek har selvfølgelig alle udgaver af Stensens skrifter, men forbavsende få breve, foruden det ovennævnte kun to ganske korte. Til gengæld har det i den senere tid fået foræret et værdifuldt trykmanuskript, nemlig det til Stensens »Elementorum myologiae specimen«.50 I Det kgl. Bibliotek findes også Holger Jacobsens op­ tegnelser om »Den uforlignelige prosektor Niels Stensens offentlige og private anatomiske forelæsninger«, som er en vigtig kilde til

208

Made with