HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

G U S T A V S C H E R Z at lutheranerne ikke skulle opdage en religiøs handling hverken fra biskoppens eller den simple præsts side, viste jeg mig ikke i kapellet til de sædvanlige tider, men læste min messe en time, før folk plejede at samles, og efter messen modtog jeg firmanderne og deres faddere i et kammer ved siden af. Der talte jeg også med nogle venner«.40 Stensen-minder og eftermælet Mindesmærker med det formål at fastholde Stensens navn i Køben­ havns ydre bybillede var længe om at vise sig. Medens vi i dag har et Stensen-hospital, et Steno-apotek og et Stensen-gymnasium, blev det så sent som i 1896, da det drejede sig om at give den nuværende Stenosgade navn, anset for farlig katolsk propaganda at opkalde den efter Stensen. Sagen førtes dog igennem, men navnet vedtoges først efter lidenskabelig debat på to borgerrepræsentationsmøder, hvor sluttelig 19 af medlemmerne stemte for og 11 imod.4“ Nogle år forinden havde den 2. internatio­ nale geologiske kongres med tusind repræsentanter fra hele verden hyldet Stensen ved at opsætte den skønne mindetavle i San Loren- zos korsgang i Firenze ! København ejer to Niels Stensen-billeder af ældre oprindelse, begge mærkværdigt nok fra hans katolske periode. Det mest kendte er det bispebillede, som nu hænger i Anatomisk Institut og er malet af Christian August Lorentzen (1749-1828) efter et billede, som formentligt er en samtidig fremstilling.4' Det andet portræt findes i Medicinsk-Historisk Museum og stammer fra en ukendt, men sandsynligvis samtidig kunstner, der menes at have malet det i den periode, da Stensen var kgl. anatom i København.4* Da Stensen vendte tilbage til København i 1672, var han leven-

206