HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1962 h5

G U S T A V S C H E R Z Den berømte vidtberejste kunstner og kunstsamler var imidlertid død, men Terlon lejede stadig det statelige hus, hvor han havde sin bolig og tillige havde ladet indrette et kapel for katolikkerne. Terlon var i årene 1670-76 en mægtig og ombejlet mand, og når Stensen fortæller, at han ved hans bord traf mange gæster og førte mange diskussioner,41 må dette også ses på tidens storpolitiske baggrund. Blandt gæsterne har han sikkert truffet kirurgen Philip Hacquart (16 16 -98 ), som med ære tjente under tre danske kon­ ger. Han nød tillige ry som driftig handelsmand og ejede flere huse i byen.42 Måske var det ham, der bragte Stensen i forbindelse med hoffet, d.v.s. med enkedronning Sophie Amalie, som ofte boede på slottet Sophie Amalienborg, opført i årene 1669-73 1 den af hende 1664 anlagte franske have. At Stensen her har haft berøring med enkedronningen, slutter vi af, at han, da han i som­ meren 1674 igen forlod Danmark, først tager ned til Hannover, hvor hertug Johann Friedrich, Sophie Amalies yndlingsbroder, havde indbudt ham. Den samme hertug skulle kun tre år senere udbede sig Stensen som biskop.43 Et år før døden Niels Stensens sidste hjemkomst i høst 1685 foregik næsten i det skjulte. Bag ham lå de 1 1 år, som havde ført ham bort fra fyrste­ hofferne og fra hans resultatrige videnskabelige arbejde. Han havde helt hengivet sig til sjælesorgen, først som præst i Firenze, siden som fattig missionærbiskop i den nordtyske diaspora. Han længtes da allermest efter et stille og tilbagetrukkent liv, var fattig som en Frans af Assisi og streng mod sig selv som en Ignatius af Loyola. Johann v. Rosen, kendt fra sin lille biografiske skitse om Stensen, var dengang netop kommet til ham i Hamborg og skulle snart derefter skrive om dette gensyn: »Jeg fandt ham der uden hus,

204